Christiansborg 2009
 
 
4. Finanspolitikken - rammen om samfundets udvikling

Finanspolitikken samler beslutningerne om fastlæggelse af de offentlige indtægter og udgifter og er således styrende for al offentlig aktivitet, ligesom beslutningerne både direkte og indirekte påvirker den private sektor.

Finanspolitikken påvirker den økonomiske aktivitet i samfundet. Finanspolitiske tiltag kan således være med til at øge eller sænke aktiviteten. Offentlige investeringer kan anvendes for at sætte gang i hjulene og reduktion i den offentlige sektor, eller skattestigninger kan have den modsatte effekt i tilfælde, hvor der er behov for at dæmpe væksten.

Samtidig fastlægger finanspolitikken rammerne for den omfordeling, der foregår i samfundet. Når der i Danmark opkræves topskat af høje indtægter, medens der udbetales sociale ydelser til personer, der ikke kan forsørge sig selv, sker der en omfordeling fra de mere velhavende til mindrebemidlede.

Det er en ufravigelig betingelse for, at samfundet fungerer harmonisk, at de finanspolitiske beslutninger udformes i nøje overensstemmelse med samfundets pengepolitik, strukturpolitik og indkomstpolitik.

Dansk Folkeparti mener, at det er en afgørende forudsætning for Danmarks eksistens som selvstændig nation, at samtlige disse politikområder besluttes af danske politikere og Nationalbanken. Det er hovedårsagen til, at Dansk Folkeparti har afvist - og fortsat vil afvise - Danmarks deltagelse i den fælles europæiske mønt, Euro'en. Dropper vi Kronen, flytter vi den økonomiske magt over Danmark til udenlandske politikeres og embedsmænds hænder.

Dansk Folkeparti ønsker fornyelse af mange forhold i det danske samfund, men vi understreger, at vi kun vil give parlamentarisk støtte til ændringer, som er grundigt overvejet og nøje planlagt, og som ikke anfægter landets økonomiske stabilitet.

I 1970´erne og 1980´erne gennemførte Folketingets daværende flertal en økonomisk politik med store statslige underskud i stedet for at iværksætte de nødvendige økonomiske og politiske reformer. Det efterlod Danmark med en meget stor gæld, som år for år påførte de danske skatteydere store rentebetalinger. Siden regeringsskiftet i 2001 er der ført en økonomisk politik med Dansk Folkepartis støtte, der har gjort det muligt at afdrage statsgælden i et højt tempo. Den langsigtede ansvarlighed nødvendiggør, at vi fortsat skal blive ved med at afdrage gælden, og derfor skal vi føre en politik, der sikrer det årlige overskud på statens budget.

Dansk Folkeparti vil således ikke udsætte afbetalingen af offentlig gæld, fordi det skubber afdragsbyrden over på den kommende generation, og det kan vi ikke være bekendt. Men hensynet til afviklingen af den offentlige gæld må ikke sætte alt andet i stå. Investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur er således også vigtige forudsætninger for, at der fremover er råd til at sikre danskerne velfærd, velstand og vækst.

Dansk Folkeparti understreger, at et moderne samfund forudsætter en effektiv og velfungerende offentlig sektor og en sund økonomisk balance.

For at borgerne fortsat vil vise vilje til at betale en forholdsvis høj indkomstskat, er det nødvendigt, at befolkningen føler, at den del af indkomsten, der tilfalder offentlige myndigheder, også anvendes på en fornuftig måde. Forudsætningen for at kunne opretholde velfærdsstaten er, at samfundet fortsat bærer præg af en høj grad af solidaritet og sammenhængskraft. Hvis borgerne får en fornemmelse af, at personer lukrerer uretmæssigt på de offentlige ydelser, reduceres viljen til at betale en høj indkomstskat. Det samme er tilfældet, når indvandrere kommer til landet og straks får del i de offentlige ydelser, som danskerne i årevis har betalt skat for at kunne finansiere.

Dansk Folkeparti ønsker at føre en finanspolitik, der sikrer forbindelsen mellem det, borgerne betaler til den offentlige sektor, og det, som borgerne ønsker, at det offentlige skal levere.

Dansk Folkeparti ønsker ændringer af den offentlige sektors indsats på fire områder:

a) Overførselsindkomsterne

De offentlige overførselsindkomster til mennesker mellem 18 og 67 udgør en stor og voksende andel af de offentlige budgetter. En mere aktiv arbejdsmarkedspolitik, bedre og mere målrettet uddannelse og øget kontrol med omgåelse af den gældende lovgivning kan mindske andelen. Socialt dårligt stillede og syge skal sikres gode og stabile levevilkår, men mennesker, som ikke har reelt behov for offentlig støtte, skal om muligt tilskyndes til at klare sig selv.

b) Den offentlige sektor som attraktiv arbejdsplads

I en tid, hvor manglen på arbejdskraft snarere end overskud af arbejdskraft vil være fremtidens udfordring, er det nødvendigt for den offentlige sektor at kunne konkurrere med private virksomheder om den arbejdskraft, der er til rådighed. Det seneste årtis mindskede søgning til eksempelvis lærer-, hjemmehjælper-, og sygeplejeuddannelsen – tre uddannelser målrettet ansættelse i det offentlige – er bekymrende. Årsagen er manglende lyst blandt mange unge til at blive ansat i den offentlige sektor. Uden en holdningsændring vil mange opgaver i det offentlige ikke blive løst i fremtiden. Det skal være attraktivt, spændende og udviklende at arbejde i det offentlige. Samtidig skal offentlige myndigheder naturligvis kun lægge beslag på den nødvendige arbejdskraft for at løse de opgaver, der påhviler det offentlige. Det offentlige skal være en effektiv og attraktiv arbejdsplads for fremtidens unge. Det vil kræve nytænkning og opgør med gamle dogmer, men det er Dansk Folkeparti også parat til.

c) Indvandringen i finanspolitikken

Med regeringsskiftet i 2001 fik Dansk Folkeparti mulighed for at ændre den danske udlændingepolitik markant i positiv retning. Tilstrømningen af udlændinge uden rimeligt opholdsgrundlag (til Danmark) er reduceret dramatisk gennem opstramning af asyl- og familiesammenføringsregler samt stramninger af reglerne for tildeling af permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Omkostningerne ved at hjælpe flygtninge i deres nærområde frem for i Danmark er væsentligt mindre. Denne kurs skal derfor fastholdes i årene fremover. Det er bedre både for flygtningene og for Danmark, at hjælpen sker lokalt, hvor kulturen ikke er så fremmed for flygtningene, som tilfældet er i Danmark. Derfor er det vigtigt, at denne kurs også fastholdes i årene fremover.

Endnu er en stor gruppe af de indvandrere og efterkommere, der er kommet til landet over de sidste 30 år, ikke blevet integreret ordentligt i det danske samfund. En del af disse indvandrere og efterkommere lever af offentlig forsørgelse, er involveret i kriminelle aktiviteter eller har direkte afsmag for det danske samfunds værdier og tiltrækkes af islamistiske strømninger. Dansk Folkeparti vil tilskynde de indvandrere og efterkommere, der ikke ønsker at tage del i det danske samfund og tilegne sig danske værdier og normer, til at rejse hjem. De indvandrere og efterkommere, der ønsker at indgå positivt i det danske samfund, skal tilskyndes og hjælpes til at finde deres plads i samfundet.

d) Bedre offentlig service

En række offentlige serviceopgaver er blevet udskudt og forringet under indtryk af presset fra voksende overførselsindkomster og den øgede indvandring, der fandt sted især fra 1983 til 2002. Ved at reducere de offentlige udgifter på nogle områder vil det være muligt både at forbedre sundhedsvæsenet, retsvæsenet, politiet og ældreomsorgen og samtidig undgå at forhøje skattetrykket og gerne over tid reducere skattetrykket.

Siden regeringsskiftet i 2001 har Dansk Folkeparti medvirket til at opruste den offentlige sektor, eksempelvis gennem forbedringer i sundhedsvæsnet og ældreplejen og en oprustning af retsvæsenet via tilførsel af ekstra betjente og flere fængselspladser. Dansk Folkeparti vil også i fremtiden prioritere forbedringer af ældreomsorgen, sundhedsvæsnet, retsvæsenet, politiet og forholdene for de socialt dårligst stillede højt.

 Tilbage
 Print