Christiansborg 2009
 
 
 
25. Erhvervspolitik

Forudsætningen for fremtidens velstand og velfærd er et dynamisk erhvervsliv. Erhvervslivets vilkår og rammerne for dets udvikling skal tage udgangspunkt i det samtidige hensyn til en høj produktion, til det enkelte menneske og til naturen. Dansk Folkeparti ønsker et stærkt erhvervsliv, der i størst mulig udstrækning kan udfolde sig uden offentlig indblanding.

Danmark er fattigt på råstoffer, men rigt på menneskelige ressourcer. Fremgangen for dansk erhvervsliv er baseret på det initiativ, de færdigheder og den viden, der findes i befolkningen. Den evne til samarbejde og organisering, der findes i det danske samfund, er afgørende for samfundets høje produktivitet.

Konkurrenceevnen

Et samfunds konkurrenceevne er afhængig af dets produktionsomkostninger. Produktionsomkostningerne er forholdsvis høje i Danmark blandt andet på grund af et besværligt og ressourcekrævende bureaukrati. Dette problem kan kun løses ved forenkling og effektivisering.

Som følge af den internationale arbejdsdeling vil industriproduktion i stigende grad blive flyttet til områder med et lavt omkostningsniveau. Dansk erhvervsliv skal derfor fremover i endnu højere grad konkurrere på sine produkters kvalitet, design og høje vidensindhold og dermed på arbejdsstyrkens høje uddannelsesniveau. Det er højteknologi, forureningsfri teknik og ressourcebesparende teknik, verdensmarkedet har brug for. Danske virksomheder er i forvejen kendetegnede ved en høj grad af specialisering, et højt kompetenceniveau, hurtige beslutningsprocesser og stor fleksibilitet. Disse egenskaber skal erhvervspolitikken fremme.

Der vil i fremtiden blive krævet nye produkter, hvis bestanddele kan genanvendes. De nye produkter kan kun skabes ved forskning og udvikling. Det er ved at knytte en tættere forbindelse mellem forskning og udvikling, at erhvervslivet kan overleve i en stadig mere intensiv international konkurrence.

Dansk Folkeparti vil arbejde for at forbedre vilkårene for forskning i ny teknologi og for at fremme infrastrukturer, der kan forbedre udvekslingen af viden, udbygge samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder og forskningsmiljøer og skabe grobund for innovation.

Beskatningen af erhvervslivet må på langt sigt reduceres til samme niveau som de lande, vi konkurrerer med. Dansk Folkeparti afviser ikke grønne afgifter, så længe formålet med afgifterne er at virke adfærdsregulerende, så miljøet skånes mest muligt.

Selvstændighedskultur

Dansk Folkeparti anser det for et alvorligt samfundsproblem, at interessen for at videreføre mindre virksomheder og for at etablere nye har været i tilbagegang.

Mange af Danmarks store arbejdspladser er i sin tid startet som små håndværksvirksomheder. Den klassiske form for mesterlære var stimulerende for selvstændighed og kreativitet, og de mindre selvstændige erhvervsdrivende bidrog således til uddannelsen af samfundets unge. Dansk Folkeparti vil arbejde målrettet for at genskabe og uddybe en dansk selvstændighedskultur.

Patenter er af væsentlig betydning for udnyttelse af de forskningsresultater, der opnås. Forskningsresultater må ikke gå tabt for danske forskere, fordi de ikke har råd til at patentere dem. Der bør tilbydes en kontrakt med forskerne, uanset om de arbejder for statspenge eller er selvstændige, hvorefter samfundet og opfinderen deler det økonomiske resultat af forskningen mod, at staten udtager patentet i såvel den danske stats navn som forskerens.

De vilkår, man må påregne som mindre selvstændig erhvervsdrivende, kan vanskeligt forenes med et familiemønster, hvor ægtefællen også er erhvervsaktiv. De mange lange arbejdstider for selvstændige skyldes blandt andet store administrative forpligtelser overfor det offentlige.

Dansk Folkeparti vil arbejde målrettet for at reducere erhvervslivets administrative forpligtelser dog uden at det går ud over den tryghed, som forbrugerne skal kunne have til de varer, som man køber i butikkerne. Det er en fælles interesse for både forbrugere og erhvervsdrivende, at befolkningen kan have tillid til de produkter, som man køber.

EU og planøkonomi

Dansk Folkeparti finder det vigtigt at understrege, at en styrket erhvervsmæssig udvikling indenfor nye teknologiske områder hverken skabes af EUs eller medlemslandenes offentlige forvaltninger. Vi advarer derfor mod at overlade til EU-kommissionen at fastlægge rammer for medlemslandenes produktion. EUs landbrugspolitik er en tydelig understregning af farerne ved denne form for planøkonomi. Nye produkter opstår som følge af forskning og udvikling i et samspil mellem universiteter og erhvervsliv og den politiske opgave består ikke mindst i at skabe optimale forudsætninger for dette samarbejde.

Regelforenkling

Dansk Folkeparti mener, at erhvervslovgivningen skal forenkles gennem en omfattende regelforenkling. Retsregler, der henvender sig til erhvervslivet, skal primært udformes som rammer, og det bør i højere grad være op til erhvervslivet selv og herunder brancheorganisationerne at udfylde rammerne, hvis detailregulering er ønskelig.

Erhvervsstøtteordninger

Dansk Folkeparti finder at erhvervsstøtteordninger bør begrænses til ganske få områder, hvor der er en høj grad af sandsynlighed for, at støtten vil føre til etablering af nye arbejdspladser inden for kort tid. Erhvervsstøtteordninger må ikke praktiseres på en sådan måde, at de kan forvride konkurrencesituationen.

Generationsskiftet

Dansk Folkeparti ønsker at lette reglerne i forbindelse med generationsskifte i familieejede danske virksomheder. Reglerne har været meget vanskelige at overskue, men der er sket klare forbedringer. Der er dog behov for yderligere regelforenkling, ligesom beskatningen ved generationsskifte bør reduceres, således at det bliver lettere at gennemføre et fornuftigt generationsskifte.

Etableringsydelsen

Dansk Folkeparti ønsker, at man som nystartet erhvervsdrivende i en periode kan modtage et særligt fradrag eller skattefritagelse for nystartede virksomheder, eksempelvis i en toårig periode. Formålet bør være at få skabt en mere målrettet og resultatorienteret etableringsstøtte.

Lukkelov

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at tiden for længst er løbet fra lukkelovgivningen. Hidtil har lovgivningen gennem opretholdelse af en restriktiv regel om butikstid været præget af en tro på, at statsmagten er bedre egnet til at fastsætte åbnings- og lukketider end de enkelte erhverv og den enkelte erhvervsdrivende. Denne holdning er naturligvis ikke i overensstemmelse med de faktiske nutidige samfundsforhold. Hvornår en forretning henholdsvis åbnes og lukkes skal suverænt være en sag mellem kunderne og forretningerne og ikke en sag, som staten skal blande sig i. Et sundt og naturligt samspil mellem butikserhvervet som udbydere og forbrugerne som efterspørgere indeholder efter Dansk Folkepartis opfattelse den bedste løsning af problemerne på dette område.

Søfart

En fornuftig og afbalanceret politik over for søfarten skal sikre, at Danmark også fremover har en betydelig handelsflåde og således fortsat er en søfartsnation.

Dansk Folkeparti er principiel modstander af en subsidiering af søfartserhvervet, men det må gennem lovgivning sikres, at dansk søfart ikke får ringere vilkår end erhvervets udenlandske konkurrenter. Derfor skal ordningen med et Dansk Internationalt Skibsregister opretholdes. Dansk Folkeparti er modstander af statslig støtte til værfterne. De lande, der yder en sådan støtte, må gennem internationale aftaler presses til at afskaffe støtten, så konkurrencen mellem værfterne sker på lige vilkår.

Søfartserhvervet er et af de erhverv, hvor der sker flest arbejdsulykker. Derfor skal der på søfartsskolerne i undervisningen lægges betydelig vægt på, hvordan ulykker undgås. Søfartsstyrelsen skal i denne forbindelse, og når det drejer sig om sikkerhed om bord på skibene for søfolk, passagerer og gods, spille en mere aktiv rolle end nu.

Kun ved at sikre lige konkurrencevilkår på verdensmarkedet, baseret på de bredest mulige internationale aftaler, sikres det, at Danmark kan bevare sine maritime traditioner og dermed fortsat være en stor søfartsnation.

Turisme

Danmark er et vidunderligt land, som vi med stor glæde viser frem til turister, der kommer fra hele verden for at besøge os. Danmark har hav, strand, vand og land, kultur og natur – og frem for alt en venlig og imødekommende befolkning. Vort land har således alle forudsætninger for i fremtiden at kunne blive en stor turistnation. Mange danskere ynder at drage udenlands på ferie. Det sker blandt andet, fordi vi har forsømt at oplyse om alle de muligheder, der er i vort eget land. Der skal gøres en stor indsats for at udbrede kendskabet til Danmark som turistland både i ind- og udland. Det skal gøres billigere at overnatte i Danmark for eksempel gennem en fjernelse af hotelmomsen, der betyder, at Danmark ikke er konkurrencedygtigt, når det gælder store konferencer og begivenheder.

Aktier

Ved udbredelsen af aktier som ejerform skal det blive lettere at investere i aktier. Samtidig opnås et bredere ejerskab og dermed en værdifuld demokratisering af ejendomsretten til danske virksomheder. Den skattemæssige behandling af medarbejderaktier bør ikke være mere restriktiv her i landet end i de lande, vi konkurrerer med.

Dansk Folkeparti anser det for ønskeligt, at offentlige virksomheder drives effektivt og i overensstemmelse med markedsprincipper. Vi ser med skepsis på salg til private af offentligt ejede virksomheder, som udgør vigtige dele af landets infrastruktur. Hvis udenlandske kapitalinteresser har den dominerende ejendomsret til jernbanenet, post- og telenet, lufthavne, naturgasnet og elværker, kan det have negative virkninger på regeringens og Folketingets muligheder for at styre udviklingen af infrastrukturen.

Dansk Folkeparti er dog modstander af, at der for offentlige midler etableres virksomheder eller ydes driftstilskud til virksomheder, der konkurrerer med tilsvarende private virksomheder.

Fonde

På grund af borgernes interesse i den økonomiske vækst bør offentlige fonde som ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og pensionskasserne demokratiseres ved indskydernes direkte valg af bestyrelserne.

Landdistrikter og småøer

Dansk Folkeparti finder det vigtigt at sikre en regional udvikling, der ikke går uden om den del af befolkningen på omkring 900.000 mennesker, der bor uden for hovedstaden og de større byer. Undersøgelser peger på mange fordele ved at leve i disse områder og viser også, at en betydelig del af befolkningen ønsker at bosætte sig i landdistrikter, men derudover er der også samfundsmæssigt set store fordele ved, at land- og yderområderne udvikles som attraktive områder for bosætning og erhvervsudvikling. Sådanne tiltag vil også være til stor gavn for turistindustrien.

Dansk Folkeparti vil skabe incitamenter til, at mindre øer, affolkede områder og affolkede landsbyer i de kommende år kan blive tilflytningsområder og udviklingsområder.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at der iværksættes en række konkrete initiativer, der kan forstærke arbejds- og bosætningsmulighederne i land- og yderområderne. Dansk Folkeparti vil medvirke til, at land- og yderområderne betragtes som ligeværdige dele af Danmark og får reelle muligheder for at kunne bidrage til samfundets økonomiske vækst.

Dansk Folkeparti vil desuden arbejde for, at alle øer, som kan betegnes som småøer, har samme rettigheder og vilkår, uanset hvilke foreninger og sammenslutninger de måtte være medlemmer af eller ej.

 Tilbage
 Print