Pia Kjærsgaards Ugebrev
- mandag den 2. marts 2009
 

En reform for den jævne dansker 

”Det er en socialt skæv rigmandsreform”. ”De højtlønnede får store skattelettelser”. ”Den skæveste skattereform i Danmarkshistorien”. Det skortede ikke på saftige budskaber, da to partiformænd skummende af raseri forlod Finansministeriet onsdag. 

Der er utrolig lang vej fra de skræmmebilleder som vrede Villy Søvndal og harmfulde Helle Thorning-Schmidt malede op, da de onsdag stod uden for Finansministeriet - til det færdige resultat, som sent søndag eftermiddag blev en realitet med skattereformen.  

Skattereformen er en aftale, der kommer den helt almindelige jævne dansker til gavn. 

Såvel Socialdemokratiet som Socialistisk Folkeparti var ellevilde med skattekommissionens forslag, der indebar massive lettelser i topskatten, dårlige nyheder for boligejerne i form af ringere værdi af rentefradragsretten og nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtte. 

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti var parate til at forhandle om det hele. Man ville gerne forhandle om at nedsætte topskatteprocenten og forringe værdien af rentefradragsretten.  

Men Dansk Folkeparti ville det anderledes: 

Topskatteprocenten nedsættes ikke og værdien af rentefradagsretten forringes heller ikke for de første 100.000 kr. for så vidt angår ægtepar. Ikke desto mindre skal Dansk Folkeparti høre, at den aftale, som vi har indgået med regeringen er en ”rigmandsreform” og ”den skæveste skattereform i Danmarkshistorien”. Hør nu her. Det holder bare ikke. 

Folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning kommer ud af reformen med et pænt plus på kontoen. I størrelsen 1.700-1.800 kr. om året. Først og fremmest hæves pensionstillægget med 2.000 kr. årligt, og da bundskatten samtidig reduceres med 1,5 procent samtidig med at den grønne check fordobles og målrettes personer med lav- eller mellemindkomster, så er resultatet på bundlinjen ganske godt for såvel førtids- som folkepensionisten.  

Beskæftigelsesfradraget røres i øvrigt ikke. I Dansk Folkeparti vil vi nemlig hellere sænke bundskatten. Det får alle nemlig gavn af – også førtidspensionister, folkepensionister og den ledige. 

På grund af Dansk Folkepartis indsats ved forhandlingsbordet ender en folkepensionist med omkring 1.300-1.400 kr. mere i lommen end i regeringens forslag. 

En del af kritikken har også gået på, at der ikke sker noget i 2009; men det er jo ganske enkelt ikke korrekt. Der sker en masse i år. For det første er der de skattelettelser, vi vedtog i 2007 med ikrafttræden 1. januar 2009. De er med til at give danskerne flere penge på lommen. For det andet sørger vi for, at danskerne kan hæve deres indestående i SP-ordningen, og for det tredje bliver der afsat 1,5 mia. kr., som danskerne kan få del i til renovering af deres hus. 

Det har aldrig været hensigten med topskatten, at ganske almindelige lønmodtagere skulle svare topskat. Derfor hæves grænsen for, hvornår man betaler topskat fra 337.000 til 391.400 kr. Det bliver derved ganske almindelige lønmodtagere, der får mere ud af at give nogle ekstra timer på arbejdspladsen – cirka 21 kr. mere for hver tjent hundredekroneseddel kan man se frem til, hvis man ligger i indtægtsfeltet mellem 337.000 og 391.400 kr., for mellemskatten fjernes nemlig også. Derimod får en topdirektør med en løn på et par millioner kroner ingen procentvis lettelse i topskatten. Topskatteprocenten bliver hvor den er på 15 procent. Dermed bærer de bredeste skuldre også fremover de tungeste byrder. 

Det er meget vanskeligt at se, hvordan den aftale Dansk Folkeparti og regeringen har indgået skulle være en ”rigmandsreform”, men naturligvis har Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti en taktisk interesse i at sige det – men blot fordi man siger noget, er det jo ikke ensbetydende med, at det er sandt.  

Såvel Socialdemokratiet som Socialistisk Folkeparti har siddet til bords med Skattekommissionen og nikket til det udspil, som kommissionen barslede med. Et udspil, der stillede folkepensionister, førtidspensionister, boligejere og mellemindkomstgrupper væsentligt dårligere end det resultat, Dansk Folkeparti og regeringen nu gennemfører.  

Sandheden er, at de store vindere i skattereformen er personer med små og mellemstore indkomster. 

Folketingets to store socialistiske partier er ikke med i skattereformen. Det er de selv skyld i – og det er der første fremmest én grund til. Hverken Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti ville forpligte sig på skattestoppet.  

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er nemlig vilde med skattestigninger, og havde de to partier deltaget i skattereformen, så havde de også skulle udelukke sig selv fra muligheden for efter et valg, hvor de to partier måtte have fået flertal, at hæve skatterne.  

Befolkningen er glad for skattestoppet, og når skatteaftalen er gennemført, så gælder skattestoppet igen. Det skaber tryghed og sikkerhed for borgerne, at man ved, at en skat eller en afgift ikke over en nat kan blive ændret. 

Den aftale som Dansk Folkeparti har forhandlet på plads sammen med regeringen er en socialt afbalanceret aftale. En aftale som vi i Dansk Folkeparti er tilfredse med. 

Med venlig hilsen 

Pia Kjærsgaard