Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
Bragt i Politiken den 14. januar 2012
ELSKER ENHEDSLISTEN ALLIGEVEL MARGRETHE

Pia Kjærsgaard MF ( DF), formand: Enhedslisten glimrede ved sit fravær, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe II skulle hyldes ved en ceremoni tirsdag i Folketinget i forbindelse med regentjubilæet. Det er jo i virkeligheden også lidt af en frækhed over for Hendes Majestæt uanset partiets politiske ståsted.

Men hele miseren bliver ikke mindre pinlig af , at jeg personligt så det meste af Enhedslistens folketingsgruppe stå og glane ud ad vinduerne for at følge den kongelige familie på den røde løber, da Hendes Majestæt forlod Folketinget.

Jeg bemærkede over for dem, da jeg passerede, at med den store interesse kunne de jo lige så godt have deltaget i ceremonien i stedet for at stå som den lille pige med svovlstikkerne. Der går vel ikke noget af en god kommunist ved at vise Hendes Majestæt respekt, og det ville under alle omstændigheder være mere værdigt end at stå og hænge ud ad vinduerne for at få et glimt af Majestæten. Men selvfølgelig, som et billedugeblad skriver: ' Lidt kongelig har man jo lov at være'.
 
 
 
 Tilbage