|
|
|
EU-pagt
skal på valg
Information 27. december 2011
Pia Adelsteen, EU-ordfører (DF)
Den
EU-begejstrede Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre svarer i Information
22. december en læser, der mener, at hun vil snyde danskerne for en
folkeafstemning om europagten.
Det bliver til en omgang sniksnak om, at det hele jævnfør Grundloven handler om
suverænitetsafgivelse eller ej. Det gør det sådan set ikke. Der er nemlig
ingenting til hinder for at udskrive folkeafstemning, selv om det juridisk
bliver vurderet, at en dansk tilslutning til europagten ikke er
suverænitetsafgivelse.
Men mit bud er, at EU-jublende politikere som for eksempel netop Sofie Carsten
Nielsen vil gøre hvad som helst for at undgå, at danskerne får lov til at
stemme om europagten. Der er jo en overhængende risiko for, at danskerne
stemmer nej.
Jeg mener så, at en folkeafstemning demokratisk set er det eneste rigtige.
Hvem fører politikken?
|
| |