|
|
|
Det er dybt forkasteligt at fagforbundet FOA i deres fagblad annoncerer, at forbundet har doneret 100.000 kroner til den sundhedsklinik for illegale indvandrere, som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Lægeforeningen påtænker at åbne i København i nærmeste fremtid. FOA kaster medlemmernes penge efter en sundhedsklinik for illegale udlændinge. Jeg troede fagforbundets opgave var at varetage medlemmernes interesser. Men FOA’s hovedbestyrelse syntes åbenbart det er vigtigere for dem at understøtte ulovligheder og lege julemænd, frem for at sikre deres medlemmer gode løn og ansættelsesvilkår.
?xml:namespace>
Samtidig kan man på samme side i fagbladet læse om FOAs forargelse over uorganiserede medlemmer. Der opfordres ligefrem til at ’gå hårdt til’ og ’tale dunder’ til ansatte, som ikke vil lade sig organisere af FOA. Man skal altså tvinges til medlemskab, og i princippet også til at støtte diverse venstrefløjsprojekte som FOAs hovedbestyrelse får lyst til at bruge penge på. Alle i Danmark har ret til akut lægehjælp - også illegale indvandrere. Derfor er denne særbehandling i form af en sundhedsklinik slet ikke nødvendig. En klinik gør jo altså heller ikke indvandrerne mere legale, blot fordi de lader sig behandle på stedet. De opholder sig stadig i Danmark på ulovligt grundlag, og skal derfor naturligvis udvises. Det kunne ligne et politisk valgstunt fra rød blok; orkestreret af Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Lægeforeningen. Det er måske også derfor, at FOA er så rundhåndet med at dele ud af støttekroner fra medlemmernes lommer.
|
| |