Den røde regering svigter værdipolitikken

Af Pia Kjærsgaard, folketingsmedlem, formand for Dansk Folkeparti , debat@herningfolkeblad.dk
Debatindlæg fra Herning Folkeblad

Hvor blev værdipolitikken af? Ja, jeg tror faktisk, at mange danskere stiller sig selv det spørgsmål - eller i hvert fald kommer til det i den nærmeste fremtid. For hvor meget fyldte værdipolitikken i statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale?

Svaret er enkelt: ingenting. Måske skyldes det, at værdipolitikken nu bliver dikteret af Det Radikale Venstre, og at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti idéforladt overlader det til Margrethe Vestager at svinge den værdipolitiske taktstok?

Interesserer den nye statsminister sig overhovedet for værdipolitik? Tilsyneladende ikke. Helt i overensstemmelse med klassisk socialistisk tankegang udtalte Helle Thorning-Schmidt i et interview for et par uger siden, at det er den »økonomiske situation«, der for alvor påvirker os, og derfor mener hun, at værdipolitikken var et slags overskudsfænomen fra højkonjunkturen i nullerne.

Denne udtalelse afslører statsminister Helle Thorning-Schmidt som hul og uden sans for de sammenhænge, der binder det danske samfund sammen.

Naturligvis er den økonomiske situation og en effektiv bekæmpelse af krisen afgørende. Men værdipolitikken kan slet ikke tænkes ud af denne sammenhæng. Tværtimod er værdipolitikken forudsætningen for en vellykket krisebekæmpelse.

Så når regeringen så smukt har givet sit regeringsgrundlag titlen »Et Danmark, der står sammen«, er der tale om tomme floskler fra klicheernes overdrev. Indholdet indikerer nemlig præcis det modsatte.

Lempelserne på udlændingeområdet er eksempelvis et frontalopgør med en af de bærende søjler i de sidste ti års værdipolitik.

Måske ved den nye statsminister slet ikke rigtig, hvad værdipolitik er for en størrelse? I så fald vil en lille lektion være helt på sin plads og måske endda være forbundet med overraskelser. Værdipolitikken kan ikke begrænses til et enkelt område, men er en overordnet ledetråd.

Også det økonomiske område - fordelingspolitikken - må nødvendigvis være gennemsyret af værdipolitiske overvejelser. Skal det fortsat kunne betale sig at arbejde?

Hvordan vil det eksempelvis påvirke udlændinges incitament til at søge arbejde, at man fjerne starthjælp og kontanthjælpsloftet? Hvor mange nye udlændinge vil en lempelse af udlændingepolitikken resultere i? Alt sammen værdipolitiske spørgsmål, som har med samfundets sammenhængskraft at gøre.

Men værdipolitikken handler også om anstændighed og noget så gammeldags som pli. Det indebærer eksempelvis, at man som nyudpeget minister ikke bliver siddende i stolen som en vranten og forkælet teenager, når Kongehusets medlemmer på åbningsdagen træder ind i folketingssalen, men at man naturligvis rejser sig op i respekt for landets statsoverhoved - hvad enten man er republikaner eller ej. Folketinget er ikke en legestue, men en af landets vigtigste arbejdspladser.

Også kulturpolitikken er om noget værdipolitik. Her er valget af »kaospiloten« Uffe Elbæk som kulturminister betegnende for den nye regerings ambitionsniveau. Vi skal af med alt det »gamle« og have en masse spændende nyt - bare fordi det er nyt.

Det samme gælder kirkeministeriet, hvor den nye regering lægger op til et opgør med Folkekirkens rolle, ligesom kræfter arbejder for en revision af Grundloven.

Endelig er EU-politikken værdipolitik, så det basker. Her vil den nye regering afskaffe grænsekontrollen og lade danskerne stemme om rets - og forsvarsforbeholdet.

Løftebruddene har gennem den sidste tid tårnet sig op. Stort set hver dag har budt på et løfte, som regeringen ikke har set sig i stand til at gennemføre. Og ironisk nok netop på det økonomiske område, som Helle Thorning-Schmidt anser for vigtigere end værdipolitikken.

Men det værste er det værdipolitiske løftebrud. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti garanterede under valgkampen, at den stramme udlændingepolitik ville blive bevaret - sådan som et massivt flertal af danskerne ønsker det.

Seneste tilføjelse til de mange løftebrud på udlændingeområdet kan blive Enhedslistens og Det Radikale Venstres ønske om at genoptage de afviste asylsøgeres sager med henblik på, at de bliver sluset ud i samfundet.

Det vil betyde, at et afslag ikke længere er et afslag, men blot en invitation til at blive i landet. Det vil hurtigt rygtes blandt menneskesmuglere og lykkeriddere i den tredje verden.

Og når social- og integrationsminister Karen Hækkerup åbenlyst forventer en øget tilstrømning af indvandrere og samtidig anfører, at det ikke er noget problem, så er det sidste forsvar for en stram udlændingepolitik faldet.

Jeg forstår på den baggrund godt, at Helle Thorning-Schmidt ikke efterlyser nogen værdidebat. Sandheden er, at den nye regerings socialdemokrater og SF´ere må friste en tilværelse som marionetdukker for Margrethe Vestager. Hun er til gengæld helt klar i mælet, når det drejer sig om værdipolitiske spørgsmål:

Danmark skal hurtigst muligt tilbage til 1990´ernes tilstand med manglende integration, slap udlændingepolitik og underdanighed. Det lover ikke godt for fremtiden.