Christiansborg 2009
 
 
 
 

9. Den Europæiske Union

Dansk Folkeparti er tilhænger af et åbent og demokratisk samarbejde med frie og selvstændige lande i Europa.

Men vi er modstandere af udbygningen af Den Europæiske Union, og vi bekæmper alle forsøg på at skabe en europæisk forbundsstat, således som de hidtidige EU-traktater har taget sigte på. En forbundsstat flytter magten væk fra de europæiske folk og indfører et elitestyre, som kun formelt er demokratisk og under alle omstændigheder meget langt fra borgerne.

Dansk Folkeparti vil fastholde de fire forbehold overfor Maastricht-traktaten, som blev fastlagt ved folkeafstemningen i 1993, og som folkeafstemningen om euroen i september 2000 bekræftede for 3. fase af EU´s Økonomiske og Monetære Unions vedkommende.

Dansk Folkeparti mener, at EU´s funktioner skal indskrænkes til at omfatte:

  • opgaver, som store befolkningsflertal i medlemslandene ønsker at løse gennem EU,
  • opgaver, hvis grænseoverskridende karakter nødvendiggør fælles løsninger,
  • opgaver, for hvilke der er afgørende stordriftsfordele i fælles løsninger.

EU og demokrati

Den politiske udvikling i de europæiske lande er kendetegnet af en voksende afstand mellem befolkningen og politikerne. Samfundenes magteliter søger i stigende grad at svække borgernes direkte indflydelse på deres samfund, idet eliterne påberåber sig, at nutidens problemer er for store og sammensatte til, at almindelige borgere kan overskue dem. Den politiske kultur, som er udviklet i EU og overført derfra, har ikke hidtil bidraget positivt til dansk folkestyres udvikling.

Overførsel af flere beføjelser til Den Europæiske Union vil indebære, at den demokratiske proces, som i dag fungerer i medlemsstaterne, vil blive sat ud af spillet. EU-systemets krav om overvågning og styring af den politiske proces i medlemsstaterne er åbenlyse forsøg på at ensrette den politiske meningsdannelse og hindre befolkningerne i at udøve deres demokratiske rettigheder. Danmark skal modsætte sig enhver overvågning af og indblanding i den demokratiske proces udefra, uanset om den foretages af politikere, embedsmænd eller EF-domstolen.

En udvidelse af Den Europæiske Unions beføjelser vil uundgåeligt skabe endnu større afstand mellem borgerne og de politiske beslutningstagere. Det skyldes ikke blot det store antal mennesker, der underkastes en central styring, men tillige, at forskelle i sprog, samfundsforhold og kultur gør det umuligt for borgerne at deltage i en fælles politisk dialog. I praksis forhindres borgerne i reel indflydelse og har ikke mulighed for at nå til en samlet stillingtagen, der kan føre til udskiftning af unionens magthavere.

Kun hvis EU´s opgaver begrænses og klargøres, kan de løses på en ansvarlig og kompetent måde.

I alle større spørgsmål om EU er Dansk Folkeparti tilhænger af, at den danske befolkning spørges via folkeafstemninger. Vi har i Danmark en lang tradition for at tage borgerne med på råd ved større reformer og tiltag i EU, og det vil vi stå fast på også i fremtiden.

Dansk Folkeparti ønsker derfor en betydelig indsnævring af de politiske opgaver, som EU har kompetence over. De centrale opgaver bør være at sikre det europæiske frihandelsområde og den europæiske toldunion og at skabe tekniske minimumsstandarder, der fremmer fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og anden forbrugersikkerhed. Dansk Folkeparti er tillige tilhænger af et koordineret samarbejde mellem EU-landene og USA om bekæmpelse af terrorisme og international kriminalitet.

Europas militære sikkerhed kan alene sikres gennem NATO-samarbejdet.

Det skal forhindres, at politikere og politiske organer, som ikke er valgt af danskerne, og som ikke kan udskiftes af danskerne, får afgørende, besluttende myndighed over vores samfund. Derfor vil vi modarbejde enhver ændring af den danske Grundlov, som indebærer yderligere afgivelse af dansk suverænitet. Ethvert forsøg på at skabe en europæisk forfatning skal modarbejdes, uanset hvad den kaldes, og vi vil arbejde for at forhindre enhver udhuling af Danmarks vetoret, herunder indførelse af en beslutningsproces hvilende på flertalsafgørelser.

Danmark kan ikke forhindre, at andre lande indgår et mere forpligtende samarbejde end indeholdt i nugældende EU-traktater, men Dansk Folkeparti ser en alvorlig fare i, at en række EU-landes forfatninger ikke giver deres befolkninger adgang til folkeafstemninger om EU-spørgsmål. Nogle medlemslande ønsker et tættere samarbejde på en række områder, hvor Danmark ønsker at bevare sin selvbestemmelse. Det må vi acceptere, og vi må udvise forståelse for et europæisk samarbejde i flere spor. Det betyder, at det handelspolitiske, miljøpolitiske og tekniske samarbejde bliver det centrale indhold, mens medlemsstaterne får valgfrihed til at tilslutte sig andet forpligtende samarbejde.

Dansk Folkeparti vil aktivt medvirke til at bekæmpe de store svagheder, som EU´s administration lider under i form af uansvarlig forvaltning og direkte spild af de europæiske skatteyderes penge, udbredt korruption og nepotisme.

Det er uacceptabelt, at der gennemføres en økonomisk omfordeling fra lande, som gennem høj produktivitet, rationel arbejdsmarkedspolitik og omfattende strukturreformer skaber et højt nationalprodukt, til lande som forsømmer at gennemføre tilsvarende reformer, og som tillige ofte vælger ikke at beskatte deres egne borgere.

Det er åbenlyst urimeligt at foretage en økonomisk udligning, når årsagerne til de økonomiske og sociale uligheder alene er at finde i nogle medlemslandes egne politiske beslutninger.

EU´s budgetter skal reduceres markant. Det er uden enhver rationel begrundelse at EU bruger tæt ved halvdelen af sit budget på landbrugspolitikken, når der hverken er mangel på landbrugsvarer i Europa eller behov for at støtte denne produktion. Hvis enkelte lande ønsker at støtte et ikke-konkurrencedygtigt erhverv, må det være deres nationale budget, der betaler. Strukturstøtten har vist sig at have meget begrænset effekt på udviklingen af nye strukturer. Denne støtte skal indskrænkes til visse opgaver i en overgangsperiode i nye medlemslande. Den økonomisk støtte til de 15 gamle EU-lande bør begrænses mest muligt.

EU´s budgetter skal alene dække den fornødne administration og støtte til store forskningsprojekter i medlemslandene. Nedskæring af EU´s økonomiske opgaver er samtidig den eneste sandsynlige mulighed for at komme det omfattende svig med EU´s midler til livs.

Dansk Folkeparti er modstander af, at EU opnår nogen form for beskatningsret i medlemslandene.

Europa-Parlamentet

Dansk Folkeparti mener, at Europa-Parlamentet primært skal have kontrolfunktioner i forhold til EU-kommissionens økonomiske forvaltning og medvirke til udbredelse af kendskabet til EU's politikker og aktiviteter. Europa-Parlamentet skal have myndighed til at godkende eller forkaste Kommissionens regnskaber og til at afsætte Kommissionen i tilfælde af embedssvigt. Kommissærer skal kunne afsættes enkeltvis, og ikke som i dag kun som kollegium.

Dansk Folkeparti anser ikke Europa-Parlamentet for at være repræsentativt for EU's borgere i lovgivningsmæssig henseende.

Parlamentets altovervejende flertal støtter en langt mere vidtgående integration af Europa end medlemslandenes regeringer og folk, primært fordi parlamentarikerne er valgt af et mindretal af de europæiske borgere, hvoraf en stor del ønsker en samlet europæisk stat. Det er umuligt at lovgive meningsfuldt på så mange områder, som EU tilstræber, for en meget forskelligartet samling lande med tilsammen flere hundrede millioner indbyggere.

Dansk Folkeparti ønsker derfor ikke, at Europa-Parlamentet skal udøve egentlige, lovgivende funktioner. Parlamentets ikke-repræsentative holdninger ses meget klart af, at forslag, som støttes af den altovervejende del af parlamentets medlemmer, er faldet ved folkeafstemninger i medlemslandene, således forslaget om en forfatning for EU (i Frankrig og Holland), indførelse af euroen (i Danmark og Sverige), Nice-traktaten (i Irland) og Maastricht-traktaten (i Danmark). Hvis Europa-Parlamentet tillægges en europæisk lovgivende myndighed, vil det betyde gennemførelse af lovgivning, som splitter et fredeligt samarbejde i Europa.

Dansk Folkeparti mener derfor, at EU's lovgivningsmyndighed skal være begrænset og alene bør ligge i Ministerrådet.

Dansk Folkeparti er modstander af, at parlamentet har mødested både i Bruxelles og Strasbourg. Det er irrationelt, tidskrævende og økonomisk uansvarligt, at Europa-Parlamentet skal mødes i Strasbourg, når alle øvrige EU-aktiviteter er samlet i Bruxelles. Dette knæfald for franske, økonomiske interesser skal snarest muligt bringes til ophør.

EU-kommissionen

EU-kommissionen har initiativ- og forslagsretten for EU´s lovgivning og ansvaret for hele den omfattende administration. Kommissionen er således reelt EU´s regering. Kommissionens administration er kendetegnet ved selvtilstrækkelighed og udpræget lukkethed. Vi ønsker at EU-kommissionen skal omformes til et egentligt embedsmandsorgan, underlagt Ministerrådet. I takt med, at EU´s budgetter reduceres, skal kommissionens omfattende forvaltning nedskæres. Det skal alene være Ministerrådet, hvis medlemmer er underlagt de enkelte landes parlamenter, der kan fremlægge forslag.

EU´s grænser

EU har for længst nået en størrelse, som i sig selv vanskeliggør en demokratisk beslutningsproces. Dansk Folkeparti finder det yderst betænkeligt at udvide samarbejdet med nye, ustabile stater, og vi er modstandere af at optage lande udenfor den vestlige kulturkreds.

Vi er modstandere af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, som ikke er et europæisk land, og hvis kultur gør det uforeneligt med Europa. Kun en lille del af Tyrkiet, nogle få procent af landets areal, er placeret på det europæiske kontinent. Tyrkiet hører til Mellemøsten, og dets befolkning er ikke europæere. Tyrkiet er præget af en kultur og nogle sociale normer, som ligger så fjernt fra EU's, at dette i sig selv bør udelukke landet fra at blive medlem af EU.

Kvindeundertrykkelsen er omfattende i Tyrkiet, og mange kvinder udsættes for vold fra nære familiemedlemmer, betinget af religiøse og kulturelle normer, som er uacceptable i nutiden. Dette foregår ikke kun i de økonomisk tilbagestående steder i det østlige Tyrkiet. Det forekommer også i de mere udviklede storbyer i den vestlige del af landet.

Det er fortsat et stort og uløst problem, at Tyrkiet har besættelsestropper i et af EU's nuværende medlemslande, nemlig Cypern. Siden Tyrkiet i juli 1974 invaderede den selvstændige republik Cypern, har tyrkiske tropper besat 38 pct. af Cyperns areal, og siden har FN-tropper måttet opretholde en stødpudezone mellem den tyrkiske besættelseszone og republikken Cypern. Tyrkiet har fortsat store troppekontingenter på Cypern, og det er et overgreb, som i sig selv udelukker Tyrkiets optagelse i EU.

Korruption forefindes på alle niveauer i det tyrkiske samfund, hvilket umuliggør udviklingen af en velfungerende markedsøkonomi, som er forudsætningen for et stabilt demokratisk system. Retstilstanden i landet er under al kritik. Systemkritikere og etniske minoriteter udsættes stadig for tortur i de tyrkiske fængsler.

På grund af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed er det endvidere overvejende sandsynligt, at tyrkisk medlemskab vil føre til en omfattende indvandring fra Tyrkiet til de nuværende EU-lande.

Ifølge FN vil Tyrkiet med den nuværende befolkningsudvikling allerede i 2020 være større end Tyskland. Tyrkiet vil således ikke blot blive EU's mest magtfulde land, det vil også dræne EU's kasser som følge af den struktur- og landbrugsstøtte, landet vil være berettiget til.

Dansk Folkeparti er tilhænger af samarbejdsaftaler med lande udenfor Europa, herunder også Tyrkiet, men vi vil ikke acceptere, at sådanne lande kan blive medlem af EU.

Samarbejde mod terror og kriminalitet

Udviklingen af Den Europæiske Union med åbne, indre grænser har skabt uanede muligheder for den grænseoverskridende kriminalitet og for den internationale terrorisme.

Et politi- og efterretningssamarbejde mellem EU-landene er nødvendigt for at sikre, at terrorisme, økonomisk kriminalitet, handel med kvinder og ulovlig immigration i størst muligt omfang forhindres.

Dansk Folkeparti mener ikke, at det er ønskeligt eller formålstjenligt at oprette et fælleseuropæisk politi. Det skal altid være danske politibetjente, der opererer på dansk territorium, og er udenlandske politifolk indbudt til at deltage i operationer i Danmark, skal det under alle omstændigheder foregå under dansk politis ledelse og efter dansk ret og ansvar.

EU og indvandringen

Der er en udbredt opfattelse i EU-Kommissionen, at Europa i fremtiden vil mangle arbejdskraft og som konsekvens heraf skal aftage en del af verdens befolkningsoverskud som en blanding af et økonomisk og et humanistisk projekt.

EU ser det fortsat som muligt at gøre dem, der kommer ind i Vesten fra tredjeverdenslande, identiske med borgerne i de vesteuropæiske lande.

Det er en form for politik, der opfatter individer som produktionsmidler og overser deres vanskeligheder med at tilpasse sig kulturen og produktionen i det pågældende nye samfund.

Dansk Folkeparti vender sig imod ved lov at gøre alle mennesker ens, ophæve kulturelt og religiøst betingede modsætningsforhold eller skabe en masse nye europæere. Det kan lyde tillokkende, men det er ikke en udvikling, der kan gennemføres uden tvang. Den hasarderede propaganda for denne forestilling søger blot at skjule verdens egentlige problemer og udfordringer. Det er derfor, at Dansk Folkeparti ønsker det retlige forbehold fastholdt.

Det faldende fødselstal i Europa er ikke i egentlig forstand et problem, men det kræver en tilpasning på en række politikområder.

I det meste af EU har man fortsat en betydelig arbejdskraftreserve i den store andel af befolkningen, der ikke er på arbejdsmarkedet. Vi har et meget klart billede af, at fremtidens arbejdspladser vil kræve et højt vidensniveau, mens der vil være ringe brug for mennesker med ingen eller en kort uddannelse.

EUs planer om at lade endnu flere millioner af mennesker bosætte sig i Europa vil kun føre til kaos. Tanken om, at EU skal tiltrække udviklingslandenes alt for få veluddannede mennesker, betragter Dansk Folkeparti som højst utiltalende, fordi det vil forsinke eller helt hindre den udvikling, som de fattige lande har så hårdt brug for. Samtidig kan øget indvandring føre til en ødelæggende islamisering af Europa.

Europa skal ikke være rigere, end de europæiske borgeres egen indsats betinger, når følgen er, at man derved øger kløften mellem udviklingslandene og industrilandene.

Der må i fremtiden findes internationale politikker imod den tredje verdens befolkningstilvækst, som er ude af kontrol, og midler til at ændre udviklingen i de dele af verden, som er præget af magtstrukturer, religioner, kulturer og traditioner, der forhindrer disse lande i at udvikle sig og skabe rimelige livsbetingelser for deres egne borgere. Samtidig må de EU-lande, som kommer til at mangle arbejdskraft, udvikle en rationel beskæftigelsespolitik efter nordeuropæisk model.

Den politisk korrekte idé om indvandring fra ikke-vestlige lande til EU løser ingen af de virkelige problemer – hverken i eller udenfor EU. Dansk Folkeparti fastholder derfor, at Danmark skal beholde det retsforbehold, der sikrer os retten til at føre vores egen, selvstændige udlændingepolitik.

 Tilbage
 Print