De små lokalslagtere og andre mindre fødevarevirksomheder må i den grad føle sig svigtet af fødevareminister, Mette Gjerskov (S) som i Folketinget utvetydigt gav udtryk for, at hun vil blæse producenterne et stykke. DF’s fødevareordfører, Rene Christensen, havde indkaldt ministeren for at besvare spørgsmål om de nye EU-regler, som betyder, at lokale slagtere ikke må sælge deres produkter udenfor en radius af 50 km fra deres virksomheder. I sig selv en tåbelig og erhvervsfjendsk lovændring.
?xml:namespace>
Det er jo helt håbløse regler i et lille land som Danmark, hvor vi med glæde deler hinandens lokale specialiteter. Det betyder jo for eksempel, at slagtere på Bornholm ikke må sælge kød udenfor øen. De berømte sønderjyske pølser skal på samme måde være forbeholdt sønderjyder, hvis det står til EU. Det er horribelt. Især fordi man i Tyskland har en tilsvarende 100 km radius. Italien glimrer ved slet ingen grænse at have indført.
?xml:namespace>
Danmark burde naturligvis kunne blive registreret som en region, eftersom vi ikke er flere indbyggere, end i mange af de andre beskyttede fødevareregioner, som EU har lavet. Nu hvor Danmark har overtaget formandskabet for EU, vil det være en oplagt mulighed for, at få ændret reglerne til fordel for de mindre virksomheder.
?xml:namespace>
Fødevareministeren udviser i den grad magtarrogance og hun brokkede sig højlydt over, hun skulle spilde sit talent og sin kostbare tid på små danske slagtere. Hendes ord var helt præcist: ”Skulle jeg sidde for bordenden og kæmpe for lokale spegepølser?”.
?xml:namespace>
EU-formandskabet er steget Mette Gjerskov til hovedet, så hun nu udelukkende vil kæmpe for de store slagterigiganter. Det er trist og tragisk, at hun hellere vil spise masseproducerede kødprodukter, end lokale, velsmagende produkter. Jeg kan love forbrugerne, at vi i Dansk Folkeparti er mere end villige til at kæmpe kampen for økologi og nordisk madkultur. Men det ville have klædt fødevareministeren, hvis hun havde ønsket at tale de små danske slagteres sag og tænkt på danske arbejdspladser, arbejdspladser som i høj grad er placeret i de danske udkantsområder i form af mindre gårdproducenter.
?xml:namespace>