De fattige i Danmark er vores folkepensionister

Fattigdom SYNSPUNKT

Af Pia Kjærsgaard MF, formand for Dansk Folkeparti

En særdeles uprofessionel fejl fra Socialistisk Folkepartis socialordfører, Özlem Cekic, har totalt afsporet debatten om fattigdom i Danmark.

Fra, at Danmark den ene dag nærmest udelukkende var befolket af fattiglemmer på " fattigdomsydelser", så endte vi efter at have mødt en af venstrefløjens fattige i den modsatte grøft, hvor Liberal Alliances Joachim B. Olsens påstand om, at der ikke fandtes fattige i Danmark pludselig var den skinbarlige sandhed.

Jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet ¨ fattig", for hvad vil det egentlig sige at være fattig? Men at der er i Danmark findes mennesker, som ikke har for meget at rutte med i dagligdagen er ubestrideligt.

Begrebet fattig giver ikke megen mening i en dansk sammenhæng.

Ingen danskere ligger i rendestenen og lider nød. Men det betyder jo ikke, at alle har rigeligt, sådan som Joachim B. Olsen forsøger at foregøgle det.

En dansk folkepensionist får i dag 5713 kr. før skat i grundbeløb. En gift folkepensionist, der også får pensionstillæg, får omkring 8500 kr.

om måneden før skat. Det er, hvad det kan blive til. Beløbets størrelse overrasker ofte folk, der er på sikker afstand af folkepensionen -får man virkelig ikke mere, lyder spørgsmålet.

Og nej, det gør man ikke. Til sammenligning får en enlig person over 25 år på starthjælp 6472 kr. om måneden og er man forsørger 1619 kr. i tillæg per barn om måneden. Dertil kommer naturligvis børnecheck og andre tillæg. Det er selvfølgelig heller ikke en herregård, men meningen er jo heller ikke, at man skal være på starthjælp permanent.

Meningen er tværtimod, at man skal anspores til at tage et arbejde -modsat folkepensionen som jo gives til ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, og førtidspensionen, der tildeles folk, som ikke kan arbejde.

Samme formål som starthjælpen havde kontanthjælpsloftet, som den nye regering også afskaffer.

Kontanthjælpsloftet betød, at der blev sat et loft over, hvor meget man som kontanthjælpsmodtagere kunne modtage i kontanthjælp, boligstøtte og udgifter til særlige høje boligudgifter. I 2011 var dette maksimumbeløb 16.648 kr. om måneden for enlige forsørgere og 13.345 kr. for gifte forsørgere. Det skal ses i sammenhæng med, at kontanthjælpsydelsen for enlige forsørgere er 13.345 kr. og der gives forsørgertillæg på 1619 kr. per barn. Til sammenligning modtager en dagpengemodtager på højeste dagpenge16.597 kr. uden mulighed for tillæg. Man kan altså som enlig forsørger selv medens kontanthjælpsloftet endnu eksisterer, stadig oppebære en højere ydelse på kontanthjælp end på dagpenge.

For 85.000 danskere kan det decideret ikke betale sig at arbejde. Og næste år fjernes kontanthjælpsloftet så, og der bliver dermed endnu flere danskere for hvem det ikke kan betale sig at skaffe sig et arbejde! At være uden arbejde er en midlertidig situation. Vi bliver derfor nødt til at sondre klart mellem, hvem der uforskyldt er havnet i en situation, hvor man ikke kan indgå på arbejdsmarkedet på den ene side, og dem der kan arbejde på den anden.

Dagpenge-og kontanthjælpsmodtagere kan arbejde -det skal deres ydelser afspejle.

Med førtids-og folkepensionister forholder det sig anderledes. Disse mennesker er enten på grund af alder eller andre grunde ikke længere i stand til at arbejde. De bør således have en god og høj ydelse, som muliggør, at de kan leve et godt liv.

I dag får en førtidspensionist på den nye ordning i udgangspunktet, hvad der svarer til højeste dagpengesats.

Det er kun rimeligt. Derimod kan man bestemt stille spørgsmålstegn ved, om det relativt høje beløb, som kontanthjælpsmodtagere kan nå op på, når alle tillæg indregnes, ansporer tilstrækkeligt til at arbejde.

Statsminister Helle Thorning- Schmidt har bedyret, at hun ikke ser noget problem i, at kontanthjælpsmodtagere får meget høje ydelser, for man skal jo ikke være på kontanthjælp permanent. Alligevel har vi personer, der har været på kontanthjælp i 30 år. Det burde jo ikke kunne lade sig gøre og er udtryk for, at kommunerne ikke er deres opgave voksen.

Så hvem er så de fattige -eller dem, der ikke har for meget? Ja, det er f. eks. vores folkepensionister. Dem, der ikke har kunnet spare op til pensionisttilværelsen og kun har folkepensionen, tillægget og ældrechecken at leve for. Det er også de førtidspensionister, som er folkepensionister og dermed automatisk dømt raske af systemet.

Der findes folk i Danmark, som sidder hårdt i det økonomisk -og fokus bør i den forbindelse rettes mod de grupper, der ikke har mulighed for at ændre ved deres situation, og hvis økonomi ikke er den bedste. Det er først og fremmest deres forhold, vi skylder at forbedre i Folketinget.