R og K: Husk pungen ved lægebesøg

Liselott Blixt

 

Jyllands-Posten 31.  august  2011, 1. sektion, side 8

 

 

g: Det nye politiske makkerpar R og K vil møblere rundt på brugerbetalingen på sundhedsområdet, så det kan koste at gå til læge og blive billigere at besøge tandlægen.

 

Af HANNE FALL NIELSEN

En byld i armen er gratis. 

En byld i tanden koster dyrt. 

Selv om det gør lige ondt, er der stor forskel på, hvor det koster at besøge det danske sundhedsvæsen, og den forskel vil De Konservative og De Radikale udjævne. 

»Det er svært at forklare forskellen, og så er det også svært at forsvare. Der er noget galt med systemet, når mennesker, som ellers passer deres tænder, kan komme til af med over 30.000 kr. for en aggressiv paradentose, mens de får gratis behandling, hvis de rammes af en aggressiv sygdom et andet sted i kroppen,« siger sundhedsordfører Vivi Kier (K). 

 

Som i Sverige

For at rette op på skævhederne, vil partiet have nedsat en kommission til at gennemgå brugerbetalingen og komme med forslag til ændringer. 

»En model kunne være at indføre brugerbetaling hos lægen som i Sverige, hvor der samtidig er loft over det beløb, borgerne højst kan komme til at betale. Det hjælper kronisk syge og andre, som har behov for at gå meget til lægen,« siger Vivi Kier, der ikke vil øge den samlede brugerbetaling. 

Hun bakkes op af den radikale leder, Margrethe Vestager, der også gerne vil have gennemanalyseret området. 

»Jeg kan ikke finde ét politisk argument for, at man selv skal betale for tænder, mens resten af kroppen er gratis. Vi går efter en mere social retfærdig model, for det er den nuværende ikke,« siger hun. 

Den nuværende model indebærer, at danskerne betaler et stort rundt nul for at gå til lægen, mens de samlet lægger næsten 3 mia. kr. om året for at få tænderne ordnet og dermed betaler langt hovedparten af prisen. Det offentlige giver knapt 1,5 mia. kr. årligt i tilskud til tandlægebehandling, mens prisen for de praktiserende læger er godt 7 mia. kr., viser tal fra Danske Regioner. 

 

2 mia. kr. i kassen

Hverken De Konservative eller De Radikale har regnet på forslaget om at indføre brugerbetaling hos lægen, men med 1,9 mio. konsultationer om året - og tallet er stigende - vil en hundredkroneseddel pr. lægebesøg give næsten 2 mia. kr. i kassen. 

De Radikales politiske venner i rød blok er ikke meget for den tankegang. 

Enhedslisten vil helst helt fjerne brugerbetaling på sundhed, mens SF vil luge ud og f. eks. indføre gratis tandkontrol for unge og ældre. 

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, afviser mere brugerbetaling, og hun er heller ikke meget for tankerne om at flytte rundt på betalingen. Slet ikke, hvis det ender med, at det koster at gå til lægen. 

»Damen fra Nordsjælland bliver jo ved med at gå til lægen, som hun plejer, selv om det kommer til at koste, men det gør den enlige mor fra Brøndbyøster ikke. For hende er 100-150 kr. mange penge,« siger Sophie Hæstorp Andersen. 

Samme toner lyder fra hendes kollega i Venstre Birgitte Josefsen. 

»Der kommer ikke mere lighed i sundhed med brugerbetaling hos lægen - tværtimod. Samtidig frygter jeg, at det vil øge bureaukratiet,« siger hun. 

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt , vil ikke afvise at øge brugerbetalingen på ikke-livstruende områder - kosmetiske operationer f. eks. - ligesom DF er åben for at flytte rundt på brugerbetalingen. Men hun afviser, at danskerne skal have penge med til egen læge. 

»Der vil være nogen, som lader være med at gå til læge, og det kan i sidste ende komme til at koste samfundet meget, meget dyrt,« siger Liselott Blixt . 

 

LA ønsker betaling

Varmeste fortaler for brugerbetaling er Liberal Alliance, som vil lade danskerne betale både hos lægen og på skadestuen - omkring 75-100 kr. 

pr. besøg. Partiet regner med at hente 4,3 mia. kr. indtægter, som skal bruges til skattelettelser. 

Det er regionerne, som betaler de praktiserende læger, men Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, er ikke fristet af at tjene penge via brugerbetaling. 

»Det holder ikke, for hvad med børnefamilierne og de kroniske patienter? De ældre og de psykisk syge, som jo alle kommer tit hos lægen? Hvis der indføres brugerbetaling hos lægen, bliver det nødvendigt med en stor buket af undtagelser, og så ender det hele i bureaukrati,« siger han. 

Kan dæmpe efterspørgslen Antallet af lægebesøg stiger støt - fra 4,3 besøg pr. dansker i 2003 til 5,1 i 2009 - og ifølge Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI), kan brugerbetaling være et nødvendigt instrument for at dæmpe efterspørgslen. 

»Vi går rigtig meget til læge i Danmark, og stigningen er større, end vi kan forklare med flere ældre osv. Problemet er selvfølgelig, at man med brugerbetaling ikke sikrer sig, at det kun er de over-flødige konsultationer, som forsvinder,« siger han og peger på, at et betalingsloft kan indbygge en vis social balance efter svensk model. 

»Lidt som på medicinområdet, hvor alle betaler til et vist beløb - og derefter er det gratis. Det gavner kronikere og meget syge mennesker,« siger Jes Søgaard. 

hanne.fall.nielsen@jp.dk 

Damen fra Nordsjælland bliver jo ved med at gå til lægen, som hun plejer, selv om det kommer til at koste, men det gør den enlige mor fra Brøndbyøster ikke. 

Sophie Hæstorp Andersen (S) sundhedsordfører. 

 

Fakta: DET MENER PARTIERNE

-Enhedslisten vil kun ændre på brugerbetaling ved at fjerne den og gøre tandlægebesøg gratis og betalt over skatten. 

-SF siger blankt nej til brugerbetaling på lægebesøg, og partiet vil i det hele taget mindske omfanget af brugerbetaling og gøre mere af sundhedsvæsenet skattefinansieret. 

-Det Radikale Venstre vil ikke øge omfanget af brugerbetaling på sundhedsområdet, men gerne omlægge den, så den får en mere sociale profil. Partiet udelukker ikke på forhånd betaling for lægebesøg. -Socialdemokraterne afviser helt at indføre brugerbetaling på lægebesøg og ser ikke megen mening i at flytte rundt på brugerbetalingen på andre sundhedsområder. 

-Venstre går ikke ind for mere brugerbetaling, men det kan være nødvendigt med en modernisering. Dog skal lægebesøg undtages for brugerbetaling. 

-Dansk Folkeparti anser gratis lægebesøg for helligt, men er åben over for at se på øget brugerbetaling på f. eks. kosmetiske operationer. -Det Konservative Folkeparti vil omstrukturere brugerbetalingen, fordi partiet ikke finder det nuværende system socialt retfærdigt. Betaling for lægebesøg er ny mulighed, og en kommission skal kulegrave området. 

-Liberal Alliance går ind for at hæve brugerbetalingen på sundhedsområdet - også hos den praktiserende læge og på skadestuen. Partiet regner med at hente 4,3 mia. kr. ekstra i brugerbetaling, og pengene skal gå til skattelettelser. 

 

BRUGERBETALING

Skal der flyttes om på brugerbetalingen på sundhedsområdet, så vi skal betale hos lægen eller på skadestuen til gengæld for mindre egenbetaling hos tandlægen?. 

 

Nej..................... 

 

 

Med venlig hilsen

 

Liselott Blixt  MF

sundhed og psykiatriordfører for Dansk Folkeparti