Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 

Dansk Folkeparti fortørnet over ny ulandsbistand til racistisk regime i Zimbabwe

 

Dansk Folkeparti udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, er vred over, at Danida har givet det zimbabwiske regime håndslag på foreløbig dansk ulandbistand i størrelsesordnen 250 millioner danske kroner.

 

- Det er helt uacceptabelt, at vi i Danmark fortsat indirekte bidrager til at holde Robert Mugabes racistiske regime ved magten. Der sker fortsat jævnlige overfald på hvide landmænd i landet og frihedsrettighederne krænkes systematisk, siger Hans Kristian Skibby, der desuden peger på, at dansk bistand til landet tidligere er havnet i lommerne på Mugabe. Det er nemlig Mugabes familie og partimedlemmer, der sidder på hele magtapparatet i landet.

 

- I det omfang Danmark skal bidrage med ulandsbistand bør det ske til lande, hvor vi har en nogenlunde sikkerhed for, at pengene også bliver brugt til det, de er tiltænkt, ligesom vi bør stille nogle basale krav til respekt for frihedsrettighederne, siger Hans Kristian Skibby, der ikke mener, at Zimbabwe lever op til nogle af disse krav.

 

- Der er massevis af lande rundt omkring i verden, der har brug for bistand, så hvorfor i alverden vælger vi lige at hjælpe i Zimbabwe. Det ville være bedre at lægge internationalt pres på Robert Mugabes regime for at få ham til at træde tilbage, siger Hans Kristian Skibby, der understreger, at situationen ikke bliver mere absurd af, at Danmark befinder sig i en økonomisk krise, hvor hver en krone skal vendes.

 

- Og så virker det helt grotesk at vi fylder lommerne på en racistisk diktator, slutter Hans Kristian Skibby, der nu vil tage sagen op med udviklingsminister Christian Friis Bach.

 

Privat til redaktionen: Hans Kristian Skibby træffes i dag på telefon 33 37 51 28.

 

 Tilbage