Dansk Folkeparti og
Finanslov 2008
A. INDLEDNING
Dansk Folkeparti har modtaget regeringens forslag til finanslov for 2008 med tilfredshed. Forslaget er et godt udgangspunkt for de forhandlinger, som skal gennemføres i løbet af efteråret og som forventes at medføre det 7. finanslovsforlig i træk mellem regeringen og DF.
Hvor finansloven for 2007 skulle forhandles sideløbende med udmøntning af aftale om velfærdsreformen fra sommeren 2007, skal finansloven for 2008 forhandles sideløbende med forhandlinger om en kvalitetsreform af den offentlige sektor.
DF ser gerne, at forhandlingerne tilrettelægges, så det bliver muligt for flere partier at indgå aftale om kvalitetsreformen – også selvom det alene bliver regeringen og DF, der igen bliver enige om den endelige finanslovsaftale.
B. SKATTEAFTALE
Dansk Folkeparti og regeringen har netop indgået en skatteaftale. Aftalen tager sit udgangspunkt i, at der nu bliver overskud i arbejdsmarkedsfonden, hvilket betyder, at arbejdsmarkedsbidraget skal nedsættes. Konkret fra 8 til 7,5 procent. Dette ville betyde en bidragsnedsættelse, som vil vokse proportionalt med indkomsten.
DF er derfor tilfreds med, at nedsættelsen gennemføres ved at forhøje jobfradraget. Det betyder, at det i højere grad kommer personer med lave indkomster på arbejdsmarkedet til gode.
Den anden del af skatteaftalen består i at pristalsregulere energiafgifterne og dermed skatte provenu til en forhøjelse af det skattefri bundfradrag (1.000 kr.) samt hæve grænsen for mellemskat, så 575.000 personer fra 2009 ikke længere skal betale denne skat.
Profilen er således en fortsættelse af forårspakken fra 2004. Primært sikrer aftalen, at lavindkomst-grupper på arbejdsmarkedet får mere til sig selv samtidig med at folk på overførsler – bl.a. folkepensionister og førtidspensionister – får en beskeden nettogevinst efter indregning af energiafgifterne.
Herefter udestår efter DF’s mening bedre økonomiske vilkår for bl.a. folkepensionister og førtidspensionister. Disse grupper skal også have forbedret deres forbrugsmuligheder, hvilket primært sikres gennem fornuftige finanslovsaftaler. Dansk Folkeparti stiller derfor også i år stiller med krav om forbedringer for disse grupper.
C. LAVERE VÆKST
Prognoserne viser, at vi må forvente en lidt lavere vækst i det private forbrug til næste år. Det skyldes bl.a. stigende renter, som igen sætter boligmarkedet lidt i stå. Det er forventningen, at højkonjukturen kan finde en såkaldt blød landing – specielt hvis finanspolitikken tager højde for, at dansk økonomi kommer ind i et lidt lavere gear.
Den lavere vækst giver grund til at antage, at der er mulighed for at øge det offentlige forbrug mere, end det oprindeligt var troet. Dette er også indarbejdet i regeringens forslag til finanslov for 2008.
Dansk Folkeparti finder således, at finansloven viderefører en ansvarlig økonomisk politik, samtidig med at det offentlige forbrug kan forøges. Rammerne er således med til dels at sikre Danmark på en stabil kurs dels med til at sikre, at vi videreudvikler velfærdssamfundet til gavn for os alle.
Dansk Folkeparti vil således respektere de rammer, regeringen har lagt for finanspolitikken for 2008.
D. KONKRETE KRAV
Dansk Folkeparti stiller med en række konkrete krav, idet det dog skal nævnes, at kravene ikke er en udtømmende liste over de ting, som DF vil rejse ifm. finanslovsforhandlingerne. Listen er udtryk for de hovedkrav, som vi stiller.
1. Folkepensionister – 1 mia. kr.
Ældrechecken skal forbedres. Ydelsen er forhøjet år for år, så den maksimale ydelse nu er 7.600 kr. før skat. Ca. 225.000 pensionister får nu gavn af ydelsen, hvorfor størsteparten får det maksimale beløb. Dansk Folkeparti ønsker forbedringer til gavn for de folkepensionister, der har det økonomisk dårligst. Det kan ske ved at forhøje ydelsen samt hæve formuegrænsen for, hvornår man mister retten til ældrechecken (07: 58.200 kr).
2. Førtidspensionister – 1 mia. kr.
Med finansloven for 2006 tog Dansk Folkeparti fat på at opfylde løftet om at fjerne den opdeling i et A- og et B-hold, som partierne bag førtidspensionsreformen har ansvaret for. Brutto 1 mia. kr. blev afsat til tillæg til de førtidspensionister, som modtog de laveste ydelser i det gamle system. Herefter fik disse førtidspensionister, hvad der svarer til mellemste førtidspensionsydelse. Godt 49.000 førtidspensionister fik glæde af dette.
Nu bør næste skridt tages for at forbedre vilkårene for førtidspensionisterne. Dansk Folkeparti foreslår derfor, at der afsættes et tillæg til førtidspensionister på den mellemste ydelse i det gamle system, således at de – evt. over få år – løftes op på niveau for nye førtidspensionister. Satserne for mellemste førtidspension tilkendt før 1.1.03 er 148.140 (enlige) og 116.256 for andre. Førtidspension efter 1.1.03 er 177.636 (enlige) og 150.984 for andre.
3. Sygedagpenge-modtagere – 200 mio. kr.
Med finansloven for 2007 fik Dansk Folkeparti gennemført forbedringer for en lang række sygedagpenge-modtagere. Bl.a. blev der for nogle i langvarig behandling, men som skønnes raskmeldte indenfor forlængelsesperioden mulighed for at få sygedagpenge i endnu 52 uger. Forbedringerne indebar forventede offentlige merudgifter på ca. 100 mio. kr.
Dansk Folkeparti ønsker at fortsætte forbedringerne for personer på sygedagpenge. Det gælder specielt for personer, der i forbindelse med længerevarende sygdomsforløb uforskyldt kommer i klemme i systemet og risikerer at stå helt uden ydelser i længere tid.
Herudover ønsker Dansk Folkeparti det undersøgt, om nogle sygdomsramte helt skal undtages fra max-perioden for sygedagpenge. Her tænkes specielt på kræftramte, hvor hvem det kan være særligt vanskeligt at vurdere muligheden for en senere raskmelding.
4. Social- og sundhedssektor
Dansk Folkeparti har årligt presset på for forbedringer på sundhedsområdet. Det vil også ske i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2008. En række områder skiller sig særligt ud som prioriteringer for DF.
Kræft
Kræftsygdom skal betragtes og behandles som en akut sygdom. Der skal afsættes ekstra midler hertil, så denne opprioritering ikke sker på bekostning af andre patientgrupper. Der afsættes 300 mio. kr. til at løse opgaven.
Ældre medicinske patienter
Der er behov for ekstra initiativer overfor ældre medicinske patienter. Der er bl.a. problemer med overbelægning, hvor patienter ligger på gangene, hvilket naturligvis er utilfredsstillende. Noget skal løses ifm. nybygning og renovering af sygehuse, noget ved bedre tilrettelæggelse m.v. Der afsættes 100 mio. kr.
Forebyggelse
Forebyggelse skal hindre mange sygdomme og sikre folk en bedre tilværelse. Derfor bør vi satse mere på forebyggelse. Dansk Folkeparti har tidligere fået afsat ekstra bevillinger til bl.a. sundhedscentre i kommunerne. Centre der kan være den lokale forankring omkring forebyggelse og sundhed. DF ønsker fortsat at understøtte udviklingen med målrettede midler.
Et fokusområde i forhold til forebyggelse er specielt ældres medicin. Mange ældre får forkert, for meget eller for lidt medicin. En bedre indsats på dette område kan spare penge samtidig med, at det giver bedre livskvalitet for de ældre.
Regeringen har afsat 200 mio. kr. til diverse vacciner – herunder livmoderhalskræftvaccine. Dette er sandsynligvis ikke nok, hvilket vil blive afklaret under forhandlingerne. Der afsættes 200 mio. kr. ekstra til yderligere initiativer vedr. forebyggelse.
Handicappede
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i foråret aftale om omlægning af bilbeskatningen. I samme forbindelse blev det aftalt, det der skulle iværksættes en analyse af støtten til køb af handicapbiler med henblik på at sikre, at støttemulighederne er tilstrækkeligt gunstige.
Dansk Folkeparti vil ifm. forhandlingerne om finansloven følge op på denne analyse for at sikre bedre forhold for vores handicappede. Der afsættes 25 mio. kr. til formålet.
Psykiatri
Der er behov for at følge op på tidligere aftaler om psykiatri – bl.a. for at sikre, at der er tilstrækkeligt med pladser til at hjælpe psykiatriske patienter. Specielt ifm. forhandlingerne om satspuljen vil dette blive drøftet. Der skal udmøntes mindst 50 mio. kr. til området i 2008.
5. Den offentlige sektor
Velfærdssamfundet er bygget op bl.a. på en velfungerende offentlig sektor. Specielt tilfredsstillende forhold på social- og sundhedsområdet er afgørende for, at velfærdssamfundet fungerer. Den omsorg der sker fra menneske til menneske – specielt i situationer hvor vi er i en udsat position – skal belønnes bedre.
Dansk Folkeparti anerkender de initiativer, der er taget til en bedre offentlig sektor. Kommuner/regioner gør til daglig en indsats for at skabe forbedringer. Gennem den indgåede Trepartsaftale er der tillige taget gode initiativer. Hertil kommer, at der med velfærdsaftalen fra 2006 er sat ekstra fokus på et godt arbejdsmiljø.
Regeringens udkast til en kvalitetsreform rummer også rigtig mange gode elementer.
Men også lønspørgsmål er vigtige. Dansk Folkeparti har for længst understreget dette og ser højere løn indenfor specielt social- og sundhedsområdet som en nødvendighed, hvis vi skal fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Vi opfordrer fagbevægelsen til at være konstruktive i forhold til, at dette også kan omsættes i praksis. Evt. gennem et særligt omsorgstillæg, som kan honorere de, som arbejder med mennesker – specielt i udsatte situationer - bedre.
Dansk Folkeparti har tidligere vurderet, at et niveau i størrelsesordenen 5 mia. kr. over ca. 5 år er det nødvendige ekstrabeløb for at sikre tilstrækkelige lønvilkår på social- og sundhedsområdet. Derfor skal der i 2008 afsættes den første 1 mia. kr.
6. Uddannelsesområdet
Dansk Folkeparti mener, der er behov for en række forbedringer for studerende. Det gælder specielt på 4 områder.
Bevillinger til forskellige ungdomsuddannelser skal så vidt muligt være ens. Forskelle skal alene være fagligt begrundet. Der er gennemført en analyse af forholdene. Af denne kan udledes, at der ift. regeringens finanslovsforslag mangler ekstra 65 mio. kr. til Handelsskolerne.
I dag behandles man ikke som voksen, selvom man er fyldt 18 år. Hvis man skal have SU som udeboende, kræver det, at en række vilkår er opfyldt. Dansk Folkeparti foreslår, at man som 18-årig og 19-årig stilles, som reglerne er i dag fra man er 20.
Lønmodtagere har fradragsret for indløb af bl.a. faglitteratur, som sker ifm. sikringen af den løbende indkomst. Dansk Folkeparti foreslår, at man over en kort årrække indfører den samme mulighed for studerende.
Som studerende er der i dag et loft over, hvad man må tjene ved siden af SU. Det betyder, at studerende der uden problemer kan arbejde ved siden af studierne – eller hurtigt efter afslutningen af studiet – får mindsket motivationen til at arbejde. Dansk Folkeparti foreslår, at loftet fjernes. Studieaktiviteten bør sikres gennem afholdelse af prøver m.v., som sikrer den studerendes engagement i studiet.
Der afsættes 250 mio. kr. til forbedringer på uddannelsesområdet.
7. Kriminalforsorgen
Der skal laves en ny flerårig aftale om kriminalforsorgen. Dansk Folkeparti finder det afgørende, at der afsættes de nødvendige ressourcer til forholdene indenfor kriminalforsorgen.
Der er behov for øget bygningsvedligeholdelse og øget fokus på de ansattes forhold. Der afsættes 200 mio. kr. årligt ekstra til disse initiativer.
8. Finansiering
Dansk Folkepartis krav til ekstra-udgifter i forbindelse med finansloven for 2008 beløber sig samlet til godt 4,3 mia. kr. Herunder fremgår, hvordan vi ønske at finansiere disse krav:
Børnefamilieydelsen er med finanslovsforslaget fastsat til mere end 14 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at ydelsen fremover alene gives til de yngste to børn i hver familie. Herunder kun til børn af statsborgere fra Danmark (Norden) samt øvrige EU-lande. Mindreudgift 3 mia. kr.
Udviklingsbistanden er med regeringens forslag fastsat til 0,8 procent af BNI eller 14,4 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at det fastsættes til 0,7 procent, hvilket vil give en mindreudgift på 1,8 mia. kr.
Grønland får næste år med regeringens forslag overført godt 3,2 mia. kr. I lyset af arbejdet i Selvstyrekommissionen foreslår Dansk Folkeparti, at beløbet nedsættes med 0,5 mia. kr.
Regeringen har en uudmøntet reserve på 0,5 mia. kr., der inddrages til at finansiere Dansk Folkepartis forslag.
Satspuljen udmøntes. For næste år drejer det sig om 786 mio. kr.
Regeringen har afsat en reserve til mulige nye forpligtelser iht. Kyoto-aftalen. Da Danmark i forvejen har påtaget sig en meget stor andel af ansvaret indenfor EU-kredsen, bør andre lande bære en større andel af en samlet yderligere forpligtelse for EU. Reserven på 450 mio. kr. inddrages derfor til andre formål.
I alt foreslås mindreudgifter for godt 7 mia. kr.
Print