Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 11. februar 2008 

Danmarks Radio mod folket  

Hvem er et politisk partis lejlighedsvise eksklusion af medlemmer, som vil skade partiets fællesskab og sammenhold, mest interessant for: Journalisterne i DR eller tusindvis af lyttere og seere? Næppe det sidste. 

Men Danmarks Radios vanlige sans for proportionsforvrængning i stof-prioriteringen kom igen-igen til udtryk denne weekend, da man kunne bruge radiotid det meste af en fredag, et længere topindslag i tv om aftenen – og tid igen lørdag – på, at byretten i København i en dom har udtalt, at Dansk Folkeparti begik en procedurefejl, da man ekskluderede to medlemmer af partiet i 2006.  

En procedurefejl. En fodfejl. En mangelfuld fremgangsmåde. Samme dom slog – selvfølgelig – fast, at et parti selv må bestemme, hvem der er medlemmer, og at ledelsen naturligvis selv må foretage et bredt skøn af, hvem der med adfærd, udtalelser og gøren og laden skader partiet og derfor ikke kan være medlem. 

Det er da, undskyld mig, gabende uinteressant for andre end medlemmer og nogle få politiknørder, at et parti i en intern sagsbehandling har begået en procedurefejl… 

Blot nævnt her som endnu et eksempel på, at Danmarks Radio i sjælden grad formår at prioritere deres nyheder med en slagsside, som ikke nødvendigvis er lytter- og seervenlig, men jævnt hen og oftest til ugunst for Dansk Folkeparti, regeringen – og såmænd også republikanske præsidentkandidater, nu vi er i gang. 

Dansk Folkeparti har sendt en klage til Danmarks Radios generaldirektør Kenneth Plummer over det, vi opfatter som hans virksomheds helt himmelråbende skævvridning af dækningen i valgkampen oktober-november 2007. Vi har anmodet om, at DR laver en seriøs undersøgelse af, om Dansk Folkeparti har forfølgelsesvanvid, eller om der faktisk er noget råddent i Danmarks Radio. Plummer har responderet med en invitation til frokost og en rundvisning i den hundedyre og fejlbehæftede DR-Byen… 

Efter sidste folketingsvalg i 2005 lavede DR en lille, intern undersøgelse af valgdækningen. Den lækkede ved en fejl til offentligheden. Den viste, at dækningen var særdeles skæv til ugunst for Dansk Folkeparti og regeringen. 

Midt under denne valgkamp afviklede Danmarks Radio programmet ”Et døgn for Danmark”. Her havde man inviteret en række ungdomspolitikere, som sammen i et døgn skulle forsøge at finde frem til bæredygtige løsninger for Danmark. En sjov tanke, som man også gav massiv PR og omtale. 

Man droppede bare Dansk Folkepartis Ungdoms deltagelse. En henvendelse til DR gav det svar, at ”njahh, men vi prøver at lave det henover midten – vi har heller ikke inviteret Enhedslisten”. 

Goddag mand-økseskaft! At sammenligne Dansk Folkeparti, landets tredjestørste parti, med revolutionsromantikerne i Enhedslisten er jo absurd. Og Ny Alliances Ungdom, der end ikke havde en formand eller noget, der lignede en organisation på det tidspunkt, var skam med. Hen over midten?? Partiet brillerede i valgkampen, foruden med uvidenhed om egen politik og politik i det hele taget, med mildest talt yderligtgående synspunkter på asyl-, ulands- og skattepolitik. 

Det er i mine øjne en bevidst eller ubevidst udelukkelse af nogen, hvis ”menneskesyn”, man i DR bare ikke kan holde ud. 

Og i hele valgkampen kneb det da også meget for de, der prioriterede indslag, at give Dansk Folkeparti og for den sags skyld regeringen, luft til offensive forslag. Vi var bestemt med, men det var i defensive roller i sekund-indslag, hvor vi allernådigst kunne få lov at svare på andres idéer. 

Det kan jo teoretisk set være, at vi tager fejl. At sådan var det slet ikke. Og så skulle det da være en smal sag for DR lige at få lavet en undersøgelse – og fremlægge såvel fremgangsmåden og resultaterne for alle os, der hvert år betaler 3,5 milliarder kroner til foretagendet. Det er faktisk mere, end Grønland får i bloktilskud. 

Mens de så er i gang, kan de jo også bruge lidt selvkritisk intern tid på at undersøge, hvordan i alverden man i Danmarks Radio kan kalde Benazir Bhuttos mordere for ”aktivister”, sådan som man gjorde det på dagen, hvor Pakistans håb blev brutalt myrdet? Er Osama Bin Laden en ”aktivist”, der bare er provokeret af USA? 

Og mens de så i DR-Byen sidder og spekulerer lidt over dén sprogbrug, kan de jo så også kigge dækningen af valgkampen i USA efter i sømmene. Stationens jublende begejstring for Barack Hussein Obama og Hillary Rodham Clinton er til tider pinlig. Tjekker man ikke CCN ind i mellem tror man jo, at det ligger lige for, at én af de to bliver præsident i USA i morgen. Det forekommer mig næsten mere énøjet end Politiken, der for længe siden sammen med Svend Auken har besluttet, at USA kun duer, hvis en demokrat sidder i Det Hvide Hus. Kun få DR-seere ved – takket være DR – særlig meget om, hvad republikaneren John McCain står for; kun at han er gammel. Det er simpelt hen for pauvert. 

Plummer, og for den sags skyld den samlede ledelse og bestyrelsen – som generelt forekommer mig noget bovlam og konfliktsky – burde være langt mere fremme i skoene og sikre sig, at alsidighed, lødighed og bredde er på plads, såvel i indslag som i prioritering. DR er i dén grad, trods svage seertal på nyhedsudsendelserne, i stand til at påvirke en folkestemning. 

Ramaskriget fra DR’s venner udeblev da heller ikke, da jeg i forbindelse med min indtrædelse i Folketingets Kulturudvalg nævnte, at jeg har tænkt mig at følge meget med i DR’s udvikling – og holde kulturministeren fast på værdikampen. 

Danmarks Radio skal ikke være i kamp mod folket, men ér folkets. DR skal afspejle Danmark, som det er, og ikke, som en flok kulturradikale synes, det burde være… 

Med venlig hilsen 

Pia Kjærsgaard