A. INDLEDNING
Regeringen fremsatte den 25. august 2009 forslaget til finanslov for 2010. Efter mange år med solide overskud på finansloven har den internationale økonomiske krise medført, at overskuddet i år er forvandlet til et underskud på 86,3 mia. kr., blandt andet på grund af svigtende indtægter og stigende udgifter på grund af øget ledighed og mindre overskud hos virksomhederne.
Dansk Folkeparti accepterer behovet for i den nuværende situation at budgettere med et underskud på finansloven. Det er der skabt plads til. Danmarks nettogæld er reduceret betragteligt, siden systemskiftet i 2001. I 2001 var nettogælden i procent af BNP 21,9 svarende til 293 mia. kr. Ved udgangen af 2010 vil nettogælden være 0,8 procent af BNP svarende til 14 mia. kr.
Der er spæde tegn på, at den økonomiske situation er ved at vende. Dansk Folkeparti noterer sig en stigende forbrugeroptimisme, og at vareeksporten for anden måned i træk er steget. Det glæder os naturligvis.
Dansk Folkeparti mener imidlertid, at der med fordel alligevel kan tages en række nye initiativer til at afbøde de værste effekter af krisen.
B. KONKRETE KRAV
Dansk Folkeparti stiller med en række konkrete krav, idet det dog skal nævnes, at kravene ikke er en udtømmende liste over de initiativer og forhold, som DF vil rejse i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Listen er udtryk for de hovedkrav, som partiet rejser.
1. Krisestyring
Ledigheden er i juli 2009 3,7 procent, selvom der er lyspunkter vil ledigheden ifølge prognosen fortsætte med at stige ind i 2010.
Offentlige investeringer
Regeringen og Dansk Folkeparti har i fællesskab sørget for et højt niveau af offentlige investeringer. I 2010 svarer det 42½ mia. kr. – en stigning på godt 11 mia. kr. i forhold til niveauet for 2004-2008. Kommunerne har fået mulighed for at øge anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. i år og 5 mia. kr. næste år til blandt andet daginstitutioner, skoler og ældrepleje.
Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der gør forholdsmæssigt mest for at dæmpe virkningerne af den økonomiske krise.
De økonomiske vismænd mener, at der er behov for flere offentlige investeringer – i størrelsesordenen 10 mia. kr. næste år.
Dansk Folkeparti vil pege på primært to områder, hvor de offentlige investeringer skal fremrykkes.
For det første ønsker Dansk Folkeparti en hurtigere ombygning af sygehusene, så patienterne får bedre forhold.
For det andet foreslår Dansk Folkeparti, at infrastrukturprojekter såsom planlagte renoveringer af eksisterende vejnet fremskyndes.
Ungdomsarbejdsløshed
Dansk Folkeparti noterer sig desuden, at regeringen har leveret et udmærket oplæg omkring unge og arbejdsløshed, der udgør et fornuftigt udgangspunkt for de videre forhandlinger. Dansk Folkeparti foreslår herudover, at unge tilskyndes til at forblive på deres eksisterende uddannelser og videreuddanne sig, hvis de ellers har udsigt til arbejdsløshed. Derved opnår de studerende øgede kompetencer, der vil kunne hjælpe dem, når situationen på arbejdsmarkedet vender.
Forslaget vil indebære, at udgiften til Statens Uddannelsesstøtte og taxameterordningen vil stige, men udgifterne modsvares delvis af de sparede udgifter til tvangsaktivering. Det skønnes, at merudgifterne hertil bliver 100 mio. kr.
Sygedagpenge
I den øjeblikkelige situation er arbejdsmarkedet mindre rummeligt, så lønmodtagere, der eksempelvis på grund af skavanker, der hindrer det i at arbejde fuldt ud, ikke så nemt kan finde beskæftigelse. Derfor er der behov for ændringer af sygedagpengesystemet, der øger fleksibiliteten for grupper ramt af krisen.
Udgifterne hertil skønnes at andrage 200 mio. kr.
2. Socialområdet
Ældreområdet
Dansk Folkeparti har siden 2002 arbejdet målrettet på at forbedre vilkårene for vore ældre. Blandt de initiativer, Dansk Folkeparti har sikret gennemført kan nævnes ældrechecken, der fra 2010 udgør 10.700 kr., forhøjelse af pensionstillægget, genindførelse af efterlevelsespensionen, indførelse af en plejeboliggaranti, tilbud om gratis influenzavaccination, bedre ældrepleje, styrket indsats for bedre genoptræning, forbedret varmehjælp og loft over egenbetalingen for madservice i plejeboliger og plejehjem m.v.
Dansk Folkeparti vil i 2010 sikre et løft af det generelle plejeniveau i ældreplejen gennem en ny pulje på 500 mio. kr. øremærket ældreområdet.
Dansk Folkeparti ønsker at gennemføre et serviceeftersyn af ældrechecken. Denne gang ønsker vi, at formuegrænsen, der i 2010 med de nuværende regler vil være på 62.100 kr., forhøjes. Der afsættes 250 mio. kr.
Endelig ønsker Dansk Folkeparti, at der i forlængelse af det loft på 3.000 kr. over egenbetalingen for madservice i plejeboliger og plejehjem, som blev gennemført på finansloven for 2009 også fastlægges et loft på 45 kr. for egenbetalingen for udbragt mad. Der afsættes 200 mio. kr.
Handicappede
Dansk Folkeparti har den opfattelse, at de midler, der afsættes til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, ikke er tilstrækkelige. Derfor ønsker vi en undersøgelse af, hvordan uddannelsestilbuddet kan forbedres.
Dansk Folkeparti ønsker endvidere at der etableres en overbygning til ungdomsuddannelsen for de unge, der efter at have gennemgået ungdomsuddannelsen har lyst til og mulighed for at klare en videregående uddannelse. En sådan uddannelse vil gøre det muligt for handicappede i større udstrækning end i dag at indgå på arbejdsmarkedet i interessante og spændende stillinger. Dette vil øge de handicappedes livskvalitet.
Endvidere vil Dansk Folkeparti forbedre mobiliteten for de handicappede ved at øge fleksibiliteten i forhold til at opnå hjælp til erhvervelse af en ny handicapbil. Desuden skal tilgængeligheden i offentlig transport for handicappede forbedres.
Den offentlige sektor skal blive bedre til at forstå de handicappedes behov. Derfor skal de handicappede have faste kontaktpersoner, der er bedre klædt på i forhold til den enkelte handicappedes behov. Derved bliver kontaktpersonen i stand til at advokere for de tilbud, der øger den handicappedes livskvalitet.
I alt afsættes 250 mio. kr. til forbedringer på handicapområdet.
Psykiatriske patienter
Med aftalen for regionernes økonomi for 2010 blev der bl.a. afsat 250 mio. kr. til at forbedre rammerne for de psykiatriske patienter, hvoraf de 200 mio. kr. skulle gå til enestuer, mens 50 mio. kr. går til forbedringer for retspsykiatrien.
Dansk Folkeparti ønsker nu at der fokuseres på kvaliteten i plejen af de psykiatriske patienter på bosteder, hospitaler og institutioner.
En stor del af de frie midler i satspuljen skal gå til forbedringer for psykiatriske patienter, ligesom vi ønsker, at de mere langsigtede initiativer til gavn for de psykiatriske patienter flyttes over i finansloven.
3. Sundhedsområdet
Ældre medicinske patienter
Én ud af fem medicinske patienter genindlægges akut umiddelbart efter de er udskrevet fra hospitalet. Langt de fleste genindlægges inden for de første tre dage efter udskrivningen. Det er et utilfredsstillende højt tal.
Dansk Folkeparti ønsker derfor, at der iværksættes en handlingsplan, der skal forbedre forholdene for de ældre medicinske patienter og forhindre, at patienterne udskrives fra sygehuset, førend de er rustede til at klare sig selv. Forholdene under opholdet på hospitalet skal også forbedres.
Kræftrehabilitering
Årligt får ca. 36.000 danskere kræft. Ca. 230.000 danskere lever med kræft eller eftervirkninger af kræft. Flere vil glædeligvis overleve de kommende år, og op til 70 pct. af alle kræftpatienter vil have behov for rehabilitering efter behandling af sygdommen. Forskning i og udviklingen af rehabiliteringstilbud skal tilgodeses.
Hjerteområdet
På finansloven for 2008 og 2009 blev der afsat i alt 150 mio. kr. til hjerteområdet for at sikre højere aktivitet i forbindelse med indførelse af pakkeforløbene. Ventetiderne er utilfredsstillende høje. Der skal yderligere ressourcer til området, så ventetiderne kan reduceres mærkbart.
Influenza A H1N1
Regeringen skal sikre, at der er en tilstrækkelig mængde vaccine til at dække behovet i forbindelse med den eller de epidemier af H1N1, der forventes at ramme Danmark i løbet af efteråret og vinteren.
Der afsættes i alt til forbedringer på de nævnte områder 500 mio. kr.
4. Retsområdet
Den verserende bandekrig har skabt stor utryghed blandt befolkningen. Indsatsen for at bekæmpe bandegrupperingerne skal fortsætte og intensiveres.
Dansk Folkeparti noterer sig, at dansk politi står foran store udfordringer i efteråret, som skal håndteres på den bedst mulige måde.
Grænsekontrol indføres i forbindelse med klimatopmødet
Dansk Folkeparti ønsker, at grænsekontrollen ved de danske grænseovergange – i overensstemmelse med Schengen-reglerne – genetableres i en periode på ikke under 14 dage før afviklingen af klimatopmødet, for derved at undgå at tilrejsende ballademagere forvandler København til en slagmark, sådan som det er sket for andre byer i forbindelse med lignende store internationale møder. Der er ifølge Dansk Folkepartis vurdering en forøget risiko i forbindelse med klimatopmødet.
Sikring af politibetjeningen under og efter topmødet
Der skal være tilstrækkeligt med politi i hele landet også at kunne håndtere verserende politiopgaver under afholdelsen af topmødet.
Udbetaling af overarbejde
Overarbejde optjent under afholdelsen af klimatopmødet skal udbetales i stedet for at blive afspadseret. Hvis overarbejdet afspadseres kan det erfaringsmæssigt påvirke politibetjeningen i flere måneder efter afholdelsen af topmødet.
Der afsættes i alt til genetablering af grænsekontrollen og udbetaling af overarbejde 150 mio. kr.
Mere Al Capone
Dansk Folkeparti glæder sig over, at Skat i samarbejdet med politiet har tjekket bandemedlemmer for sammenhængen mellem deres livsstil og deres indtægtsgrundlag og herudover at der sker en øger indsats i forhold til at afdække socialt snyderi mv..
Dansk Folkeparti vil sikre, at denne indsats kan fortsættes og forøges for at afsløre kriminelle forehavender og afdække socialt snyderi, herunder herboendes udlændinges snyd med sociale ydelser, fastholdelse af indregistrering af biler i hjemlandet mv.
Dertil er det nødvendigt at øge indsatsen ved vores grænser gennem ansættelse af flere toldere til at sikre imod illegal import af våben, narkotika mv.
Der afsættes 300 mio. kr. til formålet.
5. Udlændingeområdet
Metock
Efter Metock-dommen blev der i september 2008 indgået en aftale om håndtering af EU-retten om fri bevægelighed. Der skal nu gøres status på aftalen. Der er sket en stigning i antallet af familiesammenførte efter EU-reglerne, hvorfor der er behov for nye stramninger.
Integration og repatrieringen forbedres
Arbejdet med udlændinge i Danmark skal fremover fremover i to dele:
Integrationspakke:
For det første integration for alle, der ønsker hjælp til at blive en aktiv del af det danske samfund og bidrage positivt hertil. Udover alle de integrationstiltag der kendes i dag, skal der stilles flere krav. Det er blandt andet flere redskaber til kommunerne, fx muligheden for at flytte en familie væk fra et ghettoområde, hvor integration ikke er mulig, eller muligheder for træk i sociale ydelser.
Repatrieringspakke:
For det andet skal de udlændinge, der ikke kan integreres i det danske samfund, tilbydes en repatrieringspakke. Kommunen skal kunne visitere til repatriering.
De eksisterende ordninger forbedres, blandt andet ved at kommunernes udgifter til repatriering refunderes af staten med 100 % (i dag 75 %) og ved at kommunerne modtager en bonus for hver udlænding, der bliver repatrieret under ordningen.
Repatrieringsydelserne forhøjes generelt, og der skal udbetales en bonus til udlændingen, når den pågældende har fået varig bopæl i hjemlandet og fortabt muligheden for at vende tilbage til Danmark.
Der afsættes en pulje, som kommunerne kan søge fra til arbejdet med repatriering.
Beløbsordningen og afviste asylansøgere
Det skal generelt kontrolleres, at alle der får job i Danmark efter beløbsordningen (375.000 kr.), også efterfølgende beskattes af en indtjening på mindst 375.000 kr. årligt.
Afviste asylansøgere har pligt til at udrejse af Danmark, og skal derfor ikke kunne søge andet opholdsgrundlag, fx job efter positivlisten eller beløbsordningen.
Der afsættes en ramme på 400 mio. kr. til nye integrations- og repatrieringspakker.
6. Klima
Det er vigtigt at tage klimadebatten alvorligt. Det er vigtigt, at alle de kritiske spørgsmål bliver stillet. Derfor vil Dansk Folkeparti fordoble bevillingen til Copenhagen Consensus. Merudgiften bliver 2,5 mio. kr.
C: FINANSIERING
Dansk Folkepartis krav til ekstra-udgifter i forbindelse med finansloven for 2010 beløber sig samlet til godt 2.852.500.000 kr. Herunder fremgår, hvordan vi ønske at finansiere disse krav:
Børnefamilieydelsen er med finanslovsforslaget fastsat til mere end 14 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at ydelsen fremover alene gives til de yngste to børn i hver familie. Herunder kun til børn af statsborgere fra Danmark (Norden) samt øvrige EU-lande. Mindreudgift mindst 3 mia. kr.
Udviklingsbistanden er med regeringens forslag fastsat til 0,85 procent af BNI eller 15,2 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at det fastsættes til 0,7 procent, hvilket vil give en mindreudgift på 2,68 mia. kr.
I lyset af den nye selvstyreaftale for Grønland ønsker Dansk Folkeparti at den danske stat skal finansiere etableringen af et nyt fængsel i Nuuk. Herudover ønsker vi i lyset af den nye selvstyreaftale en kritisk gennemgang af de ydelser Danmark betaler for Grønland med henblik på en sanering heraf. Mindreudgift på 0,4 mia. kr.
Regeringen har en uudmøntet reserve på 1,5 mia. kr., der inddrages til at finansiere Dansk Folkepartis forslag.
Udmøntning af satspuljen inddrages 0,9 mia. kr.
I alt foreslås mindreudgifter for godt 8,48 mia. kr.
Globaliseringspuljen udmøntes inden for dens formål.
Print