Pressemeddelelser
Presseafdelingen
Billeder
Årsmødetaler
Valgfilm
Annoncer
Logoer
Other languages
 

Christiansborg, tirsdag den 24. januar 2012/KBE

 
 
PRESSEMEDDELELSE
 
DF vil have skatteministerens forklaring på gigantisk gældseftergivelse

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, reagerer med overraskelse ovenpå skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) udmelding om, at han angiveligt vil eftergive for 37 milliarder kr. gæld og samtidig forbinder dette med et dårligt fungerende IT-system. Dennis Flydtkjær vil indkalde skatteministeren til et samråd om sagen, hvor skatteministeren må give en endog særdeles god forklaring på den gigantiske gældseftergivelse og det fejlslagne IT-system.

- Dagens udmelding om, at staten angiveligt vil eftergive 37 milliarder kr. i diverse restancer, kommer som noget af en overraskelse. Det er ufatteligt mange penge, som kunne være brugt på at reducere statsgælden eller mindske regeringens skattestigninger, der ligesom gælden vender den tunge ende nedad. Jeg vil således indkalde skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i samråd for at få en endog rigtig god forklaring på gældseftergivelsen og den tilsyneladende sammenhæng med et dårligst fungerende IT-system, siger Dennis Flydtkjær.

- Det virker påfaldende, at regeringen hæver skatten med den ene hånd og så gældseftergiver med den anden hånd. Det ville være bedre, om regeringen blev bedre til at inddrive gæld og i stedet undlod at brandbeskatte danskernes chokolade, hæve priserne på billetter til den offentlige trafik samt øge skatten på energiforbrug, siger Dennis Flydtkjær.

 Tilbage
 Print