Stormoskéer er langt mere end bare et tilfældigt mødested for troende muslimer. Erfaringen viser, at mange af moskéerne hurtigt bliver centrum for religiøs fanatisme og terrorsympatisører.

 At bygge en stormoské er en omkostningsfyldt affære. I årevis har danske muslimer forsøgte at samle penge sammen til at bygge en moské – dels i Århus og dels i København. Det er endnu ikke lykkedes at finde pengene.

 Den aktuelle stormoské, som den shia-muslimske Ahlul Biat-menighed, vil opføre på Vibevej i København anslås at ville koste 40-50 millioner kroner. Dertil kommer omkostningerne til erhvervelse af den nuværende bygning og grunden på Vibevej, der tilsyneladende har kostet 8,5 millioner kroner.

 Det kan derfor dårligt undre, at der er behov for, at pengestærke kræfter træder til for at sikre opførelsen af stormoskéer rundt omkring i Europa.

 For Ahlul Bait-menighedens vedkommende synes pengene at stamme fra det iranske mullah-styre. Af dokumenter fundet på Tinglysningskontoret i København og omtalt i Weekendavisen den 4. september fremgår det, at det var den iranske ambassade, der købte ejendommen tilbage i 2001 – og det ejerpantebrev på ejendommen, der blev udfærdiget dengang, er aldrig blev aflyst, så den iranske ambassade er altså fortsat ejer af den grund, hvor Danmarks første stormoské efter planen skal opføres.

 Det er bestemt ikke første gang, at regimer i muslimske lande forsøger at påvirker udlægningen af islam i vesten. I årevis har Tyrkiet eksempelvis sendt imamer til Europa. Traditionelt har disse imamer i pagt med kemalismen været tilbageholdende med at fortolke islam i en politiserende retning eller blande sig i nationale anliggender.

Saudi-Arabien, der håndhæver og søger at udbrede en særdeles dogmatisk fortolkning af Islam, der blandt andet indebærer krav om, at kvinder ikke må køre bil og ikke bevæge sig andet end nogle få kilometer væk fra deres eget hjem, foruden naturligvis en rigoristisk håndhævelse af sharia-retten med alt hvad dertil hører af stening, hængning og håndsafhugning, har siden begyndelsen af 1980’erne finansieret opførelsen af flere moskéer i den vestlige verden. I alt skønnes saudi-arabien at have brugt, hvad der svarer til 250 mia. kr. på at bygge moskéer i den vestlige verden. Den saudi-arabiske avis Ain al-Yaqeen skrev i 2002, at Saudi Arabien havde opført 1.500 moskéer og 2.000 såkaldte islamiske centre. Den største enkeltstående investering er formodentlig de 275 mio. kr. som det saudiarabiske regime brugte på et gigantisk kulturcenter i Rom. Men også i de nordiske lande har saudi-araberne slået rod: Blandt andet har det saudi-arabiske regime finansieret opførelsen af en stormoské i Göteborg.

Også i forbindelse med planerne om opførelsen af en stormoské til 4.500 mennesker på Amager – på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej - har der været blæst om finansieringen. Her meldte den såkaldte Tabah Foundation sig som bidragyder. Fondet er grundlaget af Habib Ali Aljifri, der i en dansk sammenhæng formentlig er bedst kendt, som den imam, der under Muhammed-krisen på et møde arrangeret af Udenrigsministeriet, krævede, at dansk undervisningsmateriale om islam skulle underkastes islamisk censur, samt at danske tv-stationer forpligtedes til at sende glorificerede udsendelser om Muhammed for at sone Jyllands-Postens karikaturer.

Aljifri har tidligere gjort sig bemærket med krav om, at muslimske kvinder bærer hovedtørklæder, ligesom han har beskyldt jøder for at være satanister. Muslimer, der ikke opfører sig i overensstemmelse med hans udlægning af Koranen, går dog heller ikke ram forbi, således har han i et interview til Yemen Times begrædt, at muslimer i Vesten ”går fordrukne til ro eller befinder sig på diskotekernes dansegulve.” Lige så begejstret Aljifri er for at medvirke til opførelsen af moskéer i Europa, lige så arg en modstander er han af at bygge kirker i Mellemøsten. Årsagen er ifølge Aljifri, at man ikke skal opføre kirker i områder, hvor der aldrig har været kristne – hvilket jo i øvrigt er historisk ukorrekt, der de sidste 2000 år har levet kristne – også i Mellemøsten.

Andre steder i Danmark har der også været planer om at opføre stormoskéer – mest omtalt i Århus, hvor debatten om etableringen af en stormoské på forskellige grunde i byen har raset i årevis, dog endnu uden resultat – men også i Haderslev er en stormoské på tegnebrættet.

Hvorfor er stormoskéer udformet i traditionel arabisk arkitektur så et større problem end de mange moskéer, som findes i almindeligt byggeri i dag?

Det er der overordnet set tre årsager til.

For det første er der spørgsmålet om den arkitektoniske udformning af moskéen. En moské opført i traditionel byggestil vil passe dårligt ind i omgivelserne i de fleste danske byer.

For det andet er der spørgsmålet om stormoskéens åndelige betydning. Mange moskéer i Europa er opkaldt efter muslimske krigshelt, kaldes erobrermoskéen eller lignende. Moskéerne markerer i muslimsk optik, at her har muslimerne overtaget magten – indlemmelsen af et område i dar al-islam, som tidligere har været en del af dar al-harb eller

For det tredje ansporer stormoskéer ganske enkelt flere muslimer til at gå i moskéen, og mange muslimer vil givetvis valfarte til den nye moské – det fører til at lokalområdet påvirkes i negativ grad eksempelvis via øget trafik og højrøstet adfærdsmønstre blandt de tilstrømmende til moskéen. Endelig forsøger ekstremistiske muslimer ofte at udnytte den store tilstrømning til stormoskéer til at hverve nye tilhængere. Så selv i det tilfælde, at den linje, som stormoskéens imamer, skulle være moderat, så vil etableringen af en stormoské ofte føre til stigende ekstremisme blandt muslimerne.

Og stormoskéerne er sjældent moderate. I et dokumentarprogram vist i britisk tv i januar 2007 afslørede et hold journalister, der under dække af at være troende muslimer, at seks britiske moskéer – herunder den kendte London Central Mosque i Regents Park – på trods af i offentligheden at fremstå som relativt moderate i virkeligheden var alt andet.

Dokumentarprogrammet afslørede blandt andet, at imamerne i disse moskéer agiterede for at korsfæste frafaldne muslimer, at kvinder var dummere end mænd, at muslimer, der drog i hellig krig i Afghanistan skulle hædres, at jøderne skulle dræbes, at muslimer ikke skulle lade sig integrere i det britiske samfund, at britiske muslimer skulle samle sig for at afskaffe demokratiet i Storbritannien og at homoseksuelle skulle samles og kastes ned fra klipper.

Uanset hvor moderat imamerne i disse moskéer i offentligheden søgte at fremstille sig selv viste optagelser med skjult kamera et ganske andet og særdeles urovækkende billede.

Et andet foruroligende eksempel fra Storbritannien handler om Finsbury Park-moskéen hvor den rabiate imam Abu Hamza huserede, og hvor moskéen igennem en årrække fungerede som samlingssted for mange jihadister. Det drejer sig blandt om Zacharias Moussaoui, der var involveret i terrorangrebet den 11. september 2001, den såkaldte skobombemand Richard Reid, der forsøgte at sprænge et fly undervejs Paris til Miami i luften. Nizar Trabelsi, der forberedte attentater mod Europaparlamentet og julemarkedet i Strasbourg og den amerikanske ambassade i Paris – og måske mest kendt de fire attentatmænd fra angrebet mod undergrundsbanen i Londen den 7. juli 2005.

Stormoskéer i Danmark vil utvivlsomt forstærke de ekstremistiske strømninger i det muslimske miljø – og hvis integrationen skal lykkedes er det det stik modsatte vi har behov for. Derfor skal vi naturligvis forhindre, at stormoskéer etableres i Danmark

For det første er der spørgsmålet om den arkitektoniske udformning af moskéen. En moské opført i traditionel byggestil vil passe dårligt ind i omgivelserne i de fleste danske byer.

For det andet er der spørgsmålet om stormoskéens åndelige betydning. Mange moskéer i Europa er opkaldt efter muslimske krigshelt, kaldes erobrermoskéen eller lignende. Moskéerne markerer i muslimsk optik, at her har muslimerne overtaget magten – indlemmelsen af et område i dar al-islam, som tidligere har været en del af dar al-harb eller

For det tredje ansporer stormoskéer ganske enkelt flere muslimer til at gå i moskéen, og mange muslimer vil givetvis valfarte til den nye moské – det fører til at lokalområdet påvirkes i negativ grad eksempelvis via øget trafik og højrøstet adfærdsmønstre blandt de tilstrømmende til moskéen. Endelig forsøger ekstremistiske muslimer ofte at udnytte den store tilstrømning til stormoskéer til at hverve nye tilhængere. Så selv i det tilfælde, at den linje, som stormoskéens imamer, skulle være moderat, så vil etableringen af en stormoské ofte føre til stigende ekstremisme blandt muslimerne.

Og stormoskéerne er sjældent moderate. I et dokumentarprogram vist i britisk tv i januar 2007 afslørede et hold journalister, der under dække af at være troende muslimer, at seks britiske moskéer – herunder den kendte London Central Mosque i Regents Park – på trods af i offentligheden at fremstå som relativt moderate i virkeligheden var alt andet.

Dokumentarprogrammet afslørede blandt andet, at imamerne i disse moskéer agiterede for at korsfæste frafaldne muslimer, at kvinder var dummere end mænd, at muslimer, der drog i hellig krig i Afghanistan skulle hædres, at jøderne skulle dræbes, at muslimer ikke skulle lade sig integrere i det britiske samfund, at britiske muslimer skulle samle sig for at afskaffe demokratiet i Storbritannien og at homoseksuelle skulle samles og kastes ned fra klipper.

Uanset hvor moderat imamerne i disse moskéer i offentligheden søgte at fremstille sig selv viste optagelser med skjult kamera et ganske andet og særdeles urovækkende billede.

Et andet foruroligende eksempel fra Storbritannien handler om Finsbury Park-moskéen hvor den rabiate imam Abu Hamza huserede, og hvor moskéen igennem en årrække fungerede som samlingssted for mange jihadister. Det drejer sig blandt om Zacharias Moussaoui, der var involveret i terrorangrebet den 11. september 2001, den såkaldte skobombemand Richard Reid, der forsøgte at sprænge et fly undervejs Paris til Miami i luften. Nizar Trabelsi, der forberedte attentater mod Europaparlamentet og julemarkedet i Strasbourg og den amerikanske ambassade i Paris – og måske mest kendt de fire attentatmænd fra angrebet mod undergrundsbanen i Londen den 7. juli 2005.

 

Stormoskéer i Danmark vil utvivlsomt forstærke de ekstremistiske strømninger i det muslimske miljø – og hvis integrationen skal lykkedes er det det stik modsatte vi har behov for. Derfor skal vi naturligvis forhindre, at stormoskéer etableres i Danmark