Pressemeddelelser
Nyheder
Presseafdelingen
Billeder
Årsmødetaler
Valgfilm
Annoncer
Logoer
Other languages
 

 

Christiansborg, lørdag den 21. juli 2012/LO

PRESSEMEDDELELSE

 
DF: Stop straks støtten til Somalia
 
Dansk Folkepartis ordfører for udviklingsbistand, Hans Kristian Skibby, stiller sig komplet uforstående overfor, at udviklingsminister Christian Friis Bach (R) fortsat støtter overgangsregeringen i Somalia. Det gør ministeren på trods af, at Information i dag skriver, at en ny FN-rapport viser, at regeringen er dybt korrupt og desuden har udstedt diplomatpas til en berygtet piratleder og flere medlemmer af den militante islamiske bevægelse al-Shabaab.

- Det er jo komplet ubegribeligt, at vores udviklingsminister ved disse ting og alligevel insisterer på at fortsætte støtten til Somalia. I februar fordoblede ministeren Danmarks støtte til Somalia. Nu kunne han passende sætte støtten ned til nul kroner. For danske skattekroner skal ikke gå til banditter, der bare stikker pengene i egne lommer, siger Hans Kristian Skibby.

Udviklingsminister Christian Friis Bach forklarer sig i Information med, at den nuværende regering i Somalia snart går af. Men den forklaring giver Hans Kristian Skibby ikke meget for.

- Måske har jeg nogle knapt så lyserøde briller på som ministeren, men jeg kan i hvert fald ikke se, hvorfor det skulle forbedre situationen i Somalia synderligt. Jeg mener, at vi straks skal stoppe støtten til Somalia, og den dag vi har vished for, at pengene går til de rigtige personer, så kan vi genoptage støtten i et eller andet omfang. Men lige nu hælder vi penge ned i lommerne på korrupte somaliere, og ministeren agter åbenbart at fortsætte dette i et naivt håb om, at tingene bliver bedre, siger Hans Kristian Skibby.
 
 
 
 
 Tilbage
 Print