Pressemeddelelser
Presseafdelingen
Billeder
Årsmødetaler
Valgfilm
Annoncer
Logoer
Other languages
 

Christiansborg, den 26. marts 2009/kkb 

PRESSEMEDDELELSE

DF: Sejr for fortelte-folket 

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, kan i dag glæde sig over, at ejerne af de campingfortelte, som for i midten af februar kunne konstatere, at deres fortelt pludselig var blevet ulovligt, nu igen er lovligt. Det er sket efter, at Jørn Dohrmann gik ind i sagen. 

By- og Landsskabsstyrelsen har i et notat præciseret, at det er kommunerne, der har ansvaret for at administrere campingreglementet, og at det derfor er kommunerne, der træffer afgørelser i konkrete sager. Det glæder Jørn Dohrmann. 

- Det var en helt uacceptabel situation mange campister stod over for, hvor de i god tro havde indkøbt et fortelt for over en nat at erfare, at nu var det pludselig ulovligt at opstille det pågældende telt. Jeg er meget glad for, at miljøministeren har medvirket til at skabe klarhed om reglerne, siger Jørn Dohrmann, der også noterer sig, at By- og Landskabsstyrelsen peger på, at fortelte ikke er at betragte som bygninger eller faste konstruktioner, som campingreglementet i øvrigt omhandler. 

- Her omkring påske er det jo typisk at mange campister drager ud i det ganske land for at nyde forårssolen, og jeg er utrolig glad for, at de kan gøre det med god samvittighed, og at de kan tage deres fortelt med uden at geråde i problemer, siger Jørn Dohrmann.

 Tilbage
 Print