Pressemeddelelser
Presseafdelingen
Billeder
Årsmødetaler
Valgfilm
Annoncer
Logoer
Other languages
 

Christiansborg, søndag den 22. januar 2012/RT

PRESSEMEDDELELSE

DF: Hård linje overfor pirater

Dansk Folkepartis retsordfører og næstformand, Peter Skaarup vil have udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til at komme med en klar udmelding om regeringens intentioner med hensyn til tilfangetagne somaliske pirater.

Det skal ske på onsdag den 25. januar i Folketingets spørgetid.

-Jeg vil have en klar udmelding om, hvad udenrigsministerens holdning er til den aktuelle sag, hvor det danske flådefartøj Absalon tog 25 pirater til fange og som stadig er ombord på skibet, siger Peter Skaarup, der vil have udenrigsministeren til at slå i bordet, så Kenya eller øvrige lande i området overtager den videre proces med hensyn til retsforfølgelse af piraterne.

Han vil også have svar på, hvad regeringen mere generelt foretager sig i forlængelse af sin piratstrategi for at sikre, at tilfangetagne pirater i dansk varetægt ikke løslades, men domfældes og fængsles lokalt.

- Vi må ikke vakle over for disse nutidens sørøvere. - Det eneste, de har respekt for, er fasthed og her virker regeringens indsats indtil nu ikke overbevisende, slutter Peter Skaarup

 Tilbage
 Print