Pressemeddelelser
Presseafdelingen
Billeder
Årsmødetaler
Valgfilm
Annoncer
Logoer
Other languages
 

Christiansborg, søndag den 22. januar 2012/RT

PRESSEMEDDELELSE

EU svigter dyrevelfærden

I den forløbne uge kom EU kommissionen med sit udspil til en ny dyrevelfærdsstrategi, men det er som om EU har sat kikkerten for det blinde øje, når det handler om dyrevelfærd.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, MF, Dennis Flydtkjær mener, at det er på tide, at EU's lemfældige omgang med dyrevelfærd bliver ændret. Ikke mindst i anledning af, at der er rådsmøde om netop dyrevelfærdsstrategien i morgen den 23. januar

For selvom EU har haft et direktiv siden 1999, så gør man ikke meget for at det overholdes. Ifølge EU-Kommissionen mangler 14 lande nemlig stadig at gennemføre de ”nye” regler. Den manglende gennemførelse betyder bl.a. at cirka 14 procent af EU's kyllinger stadig befinder sig i de gammeldags bure.

-Derfor klinger det noget hult, når EU kommissionen netop nu sætter fokus på, at man vil forbedre dyrevelfærden, når man ikke engang kan få medlemslandene til at overholde direktivet fra 1999. Det er et helt tydeligt signal om, at man i EU nedprioriterer bestræbelserne på at sikre, at reglerne for dyrevelfærd skal praktiseres af alle medlemsstater, siger Dennis Flydtkjær.

EU kommissionens nye strategi er både uambitiøs og ukonkret, hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er utroligt ærgerligt. Hvorfor står der f.eks. ikke noget om, hvad man vil gøre ved de lange dyretransporter eller tvangsfordring af dyr? Eller hvad med øget forskning i alternativer til dyreforsøg eller en opstramning af reglerne for rituelle slagtninger?

På internationalt plan må Danmark være vagthund overfor dyremishandling. Danmark må arbejde for at komme dyremishandling til livs, hvad enten det drejer sig om kommerciel hvalfangst, tyrefægtning i Spanien eller andre former for mishandling af dyr.

-Danmark har med formandskabet af EU en unik chance for at sætte dyrevelfærd på den europæiske dagsorden. Jeg vil derfor opfordre den danske regering til at udnytte formandskabet i EU til, for alvor at sætte dyrevelfærd på dagsordenen og samtidig sørge for, at de andre EU lande håndhæver reglerne om dyrevelfærd, siger Dennis Flydtkjær.

 Tilbage
 Print