Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
DF - lokalt arbejdsgrundlag

 Valgplatform til kommunalvalget november 2009

KOMMUNE OG ØKONOMI

  • Kommunens administrative organisation gøres fladere og mere effektiv
  • Der fokuseres personalemæssigt på en prioritering af de ”varme hænder”
  • Mål og rammestyring tager udgangspunkt i den politiske organisation
  • Der oprettes en stilling som borgerrådgiver med direkte reference til kommunalbestyrelsen
  • Optaget af elever i administrationen opnormeres, så kommunen i højere grad bliver selvforsynende med dygtige medarbejdere.

TRAFIK

  • Der skal indarbejdes bæredygtige trafikløsninger i Glostrups fremtidige byplanlægning, der tager hensyn til både mennesker og miljø
  • Den kollektive transport skal styrkes. Glostrup fastholdes som et knudepunkt for den kollektive transport
  • Den tværgående kollektive trafik fra Lyngby, via Glostrup langs ring 3, til Ishøj, skal styrkes
  • Der skal her vælges den mest effektive og miljøvenlige løsning, samt den løsning der vil få flest til at vælge den kollektive transport
  • Renoveringen af Hovedvejen skal gennemføres med hensyntagen til de tilstødende grønne områder og åndehuller
  • Buslinie 6A forlænges fra Rødovre til Glostrup station
  • Der arbejdes for en etablering af en forgængerovergang over Hovedvejen ved Østervej
  • Der arbejdes for etablering af en gang/cykelbro over Ndr. Ringvej ved Vestervej.

KULTUR OG FRITID

  • Vi skal værne om lokalsamfundet og skabe gode betingelser for aktiviteter der både stimulerer den enkelte og som er værdifuld for sammenholdet i lokalsamfundet
  • Glostrup skal være en levende kulturby, der engagerer borgerne til at være en aktiv del af kultur og fritidslivet
  • Vores unge skal opmuntres til at deltage aktivt i lokale anliggender og på den måde inddrages i det arbejdende folkestyre. Et medejerskab i en udvikling giver ansvar. Forståelse og ansvar giver mening og fremmer sammnenhængskraften i samfundet
  • Den folkelige idræt i kommunen skal styrkes
  • Der arbejdes for en flerårig helhedsplan for Fritidscentreret
  • Glostrup Bio skal som foreningsdrevet biograf være selvbærende og tillige arbejde med andre aktiviteter, der kan gøre den til et af kommunens kulturelle og folkelige samlingssteder.

NATUR OG MILJØ

  • Glostrup skal være en grøn kommune der i sin byplanlægning og tiltag viser vejen i en grøn og bæredygtig udvikling
  • Vores parker og grønne områder skal bevares
  • Vores parker skal fredes, der skal i planlægningen indtænkes grønne  åndehuller og mini parker
  • Der skal plantes træer og grønt hvor det er muligt
  • Der skal udarbejdes en miljøpolitik for Glostrup.

BØRN OG SKOLE

  • Vores folkeskoler skal forblive et kommunalt ansvar
  • Den årlige kvalitetsrapport skal være en retvisende og proaktiv rapport, der giver kommunalbestyrelsen viden og indsigt til at styrke fagligheden i Glostrups skoler
  • Skolebestyrelserne skal styrkes og være med til at sikre en bred forståelse for skolens arbejde og udfordringer
  • Fagligheden i vores skoler skal stå i centrum, og den skal bl.a. styrkes gennem et aktivt læringsmiljø, der fremmer fællesskabet blandt eleverne, og mellem skole og forældre
  • De stærkt stigende udgifter til specielundervisning skal søges minimeret, bl.a. ved brug af undervisningsassistenter og læringsstile, der tager udgangspunkt i børns forskelligheder
  • Det er skolens ansvar at give forældrene indsigt i skolens arbejde og mål
  • Dygtiggørelsen af vores børn lykkes kun som et fælles projekt mellem skole, børn og forældre
  • Der skal øget fokus på idræt og motion i skolerne
  • Der skal stilles samme krav og gives samme ansvar til børn med indvandrerbaggrund, som der gøres til danske børn. Det er afgørende at disse børn styrkes til at indgå i vores danske fællesskab, med viden og indsigt, der giver dem mulighed for at skabe sig en fremtid som aktive danske medborgere
  • Af hensyn til integrationen bør antallet af børn med indvandrerbaggrund i og daginstitutionerne og i skoleklasserne ikke overstige 25%
  • Pasningsgarantien i vores daginstitutioner skal fastholdes. Ved lukkedage skal der kunne henvises til andre pasningsmuligheder.
SUNDHEDS – OG ÆLDREPOLITIK
  • Der arbejdes henimod etablering af et læge- og sundhedscenter
  • Kommunen skal arbejde med en målsætning om at nedbringe antallet af forskellige hjælpere hos den enkelte borger i hjemmehjælpen
  • De ældre skal have en fast kontaktperson
  • Kommunen skal være opmærksom på og støtte den ressource, som de ældres netværk og pårørende udgør
  • Vi støtter en aktiv seniorpolitik, og kommunen bør gå forrest og tilbyde deltidsjob og andre ordninger for vores aktive seniorer.

HANDIKAPPOLITIK

  • Ledsageordningen, handikapkørsel samt beskæftigelsesaktivitets- og samværstilbud for handikappede skal opprioriteres
  • Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om retskravet på en ungdomsuddannelse
INTEGRATION
  • Ghettoiseringen af Vestervangskvarteret skal nedbrydes og vendes, bl.a. gennem en aktiv boligpolitik
  • Danskundervisningen skal styrkes både overfor børn og voksne
  • Den gratis modersmålsundervisning skal ophøre, og pengene i stedet bruges til sprogstimulering
  • Indvandrerfamilier skal kraftigt tilskyndes til at sende deres børn i daginstitution
  • Daginstitutionerne bør være opmærksomme på sprogligt svage børn og i samarbejde med forældrene tilskynde til optagelse af danskkundskaber
  • Elever der i de større klasser taler og skriver et dårligt dansk skal have lektiehjælp
  • Der skal i integrationsarbejdet lægges vægt på, at demokrati, ligestilling mellem kønnene og respekt for dansk kultur er bærende for vort samfund.

DANSK FOLKEPARTI I GLOSTRUP.
April 2009.


 Tilbage