Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
Kristian Thulesen Dahl holdt to grundlovstaler i år -først i Holstebro Sognehus og herefter på Lykkesholm på Fyn
På årets grundlovsdag den 5. juni 2011 stillede DFs gruppeformand Kristian op til to arrangementer. Han talte først i Holstebro Sognehus kl. 11.30. Han var inviteret af Holstebro Meningsråd i forlængelse af en stor gudstjeneste i kirken med temaet ”Musik, sang  og ord om Himmel og jord og den helt store kærlighedshistorie” som en del af byens festuge den uge.

I sin tale lagde han ud med et kort oprids af Grundlovens historie og vigtigheden ved, at Grundloven stadig består. Grundloven har nemlig stor indflydelse den dag i dag på vores liv i det nærområde, vi bor i. Og her trak han især Holstebro op som eksempel ift det enestående sammenhold, borgerne har haft i forbindelse med sygehusdebatten, hvor de benyttede alle mulige demokratiske midler for at opnå indflydelse:

”Grundloven har haft og har stadig en stor indflydelse på vores dagligdag. Der er jo i Danmark en stærk tradition for lokalt demokrati og selvstyre, som er direkte udsprunget af tankerne bag Grundloven. Det lokale selvstyre giver borgerne mulighed for at være med til at bestemme over mange forhold i lokalsamfundet. I kender det sikkert selv fra foreningsarbejde. Måske sidder én af jer i skolebestyrelsen, i ældrerådet eller boligforeningen, hvor I har mulighed for at komme til orde”, sagde Kristian Thulesen Dahl.

 

 

På Lykkesholm om eftermiddagen tog han med talen selvfølgelig udgangspunkt i Grundlovens historie. Og undrede sig over venstrefløjen, der taler om at ville ændre Grundloven:

” Hvorfor lever tankerne om en ændring af grundloven i bedste velgående hos venstrefløjen? Hvorfor vil de ikke respektere langtidsholdbarheden af de 89 paragraffer, Grundloven har. Grundloven er jo netop ikke noget, der må være underlagt tilfældige modeluner og strømninger i tiden.

En Grundlov er ikke alene ”lovenes lov” – den er også borgerens værn imod staten – og imod tilfældige overgreb”.

 
Grundloven er en festdag, derfor flager vi i dag, påpegede DFs gruppeformand:

”Vi har alle mange minder, hvor flaget har været brugt som symbolet på fællesskabet. Fordi flaget er symbolet på en nation, hvori vi har fællesskab. Den nation med den Grundlov vi fejrer i dag! Tingene hænger sammen i vores land!”

 

Kristian Thulesen Dahl kom ind på debatten om folkekirken og adskillelse mellem kirke og stat:

”Men i de største byer er folkekirken under pres. Flere steder er der nu et flertal, som ikke er medlem af folkekirken! Dette varsler ilde. Flere på venstrefløjen sidder blot og venter på et politisk skifte – så vil de indlede et angreb på den sammenhængskraft, som folkekirken er udtryk for”.

 

Han sluttede talen af med at advare mod venstrefløjens forsøg på at føre befolkningen bag lyset. Det er svært at stole på venstrefløjen og deres økonomiske formåen. Boligskat, privatskolediskussionen, vil Thorning afskaffe efterlønnen eller ej? Der er en lang række ubesvarede spørgsmål, som vælgerne bør have svar på inden et folketingsvalg, påpegede Kristian Thulesen Dahl, inden han vanligt ønskede både fortsat god grundlovsdag, samt Fars dag.

 Tilbage