Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

 Tilbage