Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
Arbejdsprogram Stevns lokalforening




                      Valgprogram for kommunalvalget nov. 2009

                     

                                               Børn og unge:

Dansk Folkeparti vil arbejde for udbredelse af en stærkere holdning overfor forældreansvaret. Her menes samarbejdet mellem forældre, institutioner, skoler, ssp og kommune. Målet er at sætte barnets trivsel i centrum og plads til individuel udvikling. Dansk Folkeparti støtter motion, sund kost, svømmeundervisning og skovbørnehaver. Vi ønsker oplysning til børn og forældre om betydningen af en sund levevis samt betydningen af misbrug af bl.a. alkohol og narkotiske stoffer. Grundfagene skal styrkes, herunder dansk, kristendom, danmarkshistorie, den danske sangskat. Dansk Folkeparti vil prioriterer kærneområderne på en ordentlig og forsvarlig måde.




                                                              
Ældreomsorg:

Dansk Folkeparti ønsker at kommunen skal lægge mere vægt på sin funktion som servicevirksomhed overfor borgerne. Det gælder især de ældre på plejehjemmene, og de der bruger hjemmehjælpen. Hjemmehjælperne skal have mere medindflydelse på deres arbejdsforhold, så de kan være glade og stolte af deres job. Dansk Folkeparti bifalder, at der bygges det nødvendige antal boliger til vore ældre medborgere i kommunen.  Samtidig vil vi arbejde for at kommunen levere billigere mad med høj kvalitet. I øvrigt skal hele området  afbureaukratiseres, så der er bedre balance mellem de administrative og de praktiske arbejdsområder.
                                          

                                        

                                             

                                             Infrastruktur:

Dansk Folkeparti ønsker, at de trafikale forhold tilgodeser borgernes behov. Som udpræget pendlerkommune skal trafiksikkerheden have en høj prioritet. Dette kræver en god vedligeholdelse af vejnettet. Sikre skoleveje og udbygning af cykelstier. Etablering af automatisk fartkontrol/fotofælder ved skoler og rekreative områder. F.eks. Kystvejen Strøby – Strøby Egede. Dansk Folkeparti støtter ideen om en omfartsvej fra Midtstevns/Klippinge/ Hårlev Nord til Sydmotorvejen. Et sådant projekt vil lette myldretidstrafikken i områderne Tårnby, Valløby, Strøby, Strøby Egede og Køge. Den offentlige trafik skal sikres med regelmæssig bus afgange også i skoleferierne, ligesom den lokale jernbane Østbanen skal styrkes infrastrukturmæssigt, hvilket skal tilsigte kortere rejsetid mellem endestationerne og Køge. Dansk Folkeparti Stevns støtter nybygningsplanen med etablering af nye tog-linier København – Ringsted via Køge, hvortil Østbanen selvfølgelig også skal have direkte tilslutning.


                                             Økonomi:

Det skal være slut med at tale om besparelser i en uendelighed. Vi vil tilrette fremtiden, så vi prioriterer kærneområderne på en ordentlig og forsvarlig måde. For at vi kan få vores økonomiske frihed tilbage, skal vi naturligvis fører en anstændig politik. Med andre ord, der skal være balance mellem udgifter og indtægter.
Med en stærk og kontant styring af kommunens økonomi, skal de tilrettelagte budgetter naturligvis overholdes og kommunen skal ikke fortsætte med at stifte gæld på flere hundrede millioner, som den nuværende kommunalbestyrelse har gjort.                                                              

 

                               Miljø:

Dansk Folkeparti ønsker at beskytte og vedligeholde den unikke stevnske natur. Miljøforurenerne skal pålægges udgifterne til rensning og oprydning. Love, der har til formål at beskytte natur og miljø, skal overholdes af alle. Samtidig vil vi arbejde for en effektiv styring af energiforbruget i offentlige bygninger. Vi vil også tilskynde folk til at etablerer vedvarende energi anlæg, jordvarme, solfangere, varmegenindvinding, isolering m.m.
Vi mener også, at det er en god ide at tilskynde folk til at man nedsiver regnvand på egen grund, hvor der er muligt.

                                              Borgerservice:

Dansk Folkeparti vil i Stevns Kommune være borgernes hjælpere og ikke statens forlængede arm. Lovene kan vi ikke lave om på, men kommunalbestyrelsen og administrationen skal hjælpe borgerne til forståelse af lovene og vejlede på bedste måde.

 

                                              Erhvervsfremme:

Dansk Folkeparti støtter initiativer til udbygning af erhvervsområder og turisme med skyldig respekt for natur- og boligområder samt trafikale forhold. Erhvervslivet, herunder nyetablering skal tilbydes attraktive vilkår. Dette vil også bevirke større bosætning og dermed flere erhvervsaktive skatteborgere i Stevns Kommune. Dansk Folkeparti er et parti der også varetager de mindre erhvervsdrivendes interesser. I en tid hvor alt skal være stort og fusioneres, tabes de ”små” ofte på gulvet. Det være sig håndværk, forretningsdrivende, landbrug, fiskeri m.m.
I Stevns Kommune vil vi arbejde for at hjælpe de små selvstændige erhverv gennem lov junglen og de bureaukratiske snørklerier, således at det igen bliver attraktivt at vise initiativ.
                      

                                              Kunst og kultur:

Dansk Folkeparti ønsker, at kunst skal være fri og uafhængig af det offentlige. Det er det enkelte menneskes frie valg, der skal afgøre hvilke form for kunst man vil deltage i og betale for. Derimod mener vi, at det er en offentlig opgave at bevare historiske og danske kulturelle værdier samt fortidsminder. Vi vil naturligvis støtte frivilligt foreningsarbejde. Vi vil også arbejde for at danske livsværdier skal respekteres.  


                                             Borgerne i centrum:

Dansk Folkeparti ønsker nærdemokratiet styrket med bredere kontakt og dialog mellem kommunen og lokale borger- og grundejerforeninger samt forsamlingshuse. Vi må naturligvis                    have tillid til at de folkevalgte samarbejder om at prioriterer kommunens kærneområder i tæt samarbejde med de berørte parter. Vi ønsker, at borgernes høringssvar tages seriøst i de besluttende udvalg, ligesom evt. afslag bør begrundes.
Ideen med støtte til landsbyernes forskønnelse er en virkelig påskønnelse af det arbejde, der gøres lokalt. Ethvert lille bysamfund har sit særpræg, som kan styrke sammenholdet og glæden ved at bo netop der.
   

 Tilbage