Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
Arbejdsprogram Langeland lokalforening

Et tilbageblik på den nuværende valgperiode
Den nuværende kommunalbestyrelse har lavet den bedrift at lukke 5 ud af
8 skoler på Langeland. De har dermed brudt deres valgløfte fra før valget i
2005. Dengang udtalte alle kandidater fra Socialdemokraterne, Venstre og
Borgerlisten til TV2 Fyn at der ikke skulle nedlægges skoler. De førte
befolkningen bag lyset med deres løfter, idet det første de gjorde var at
nedlægge 5 skoler. Men der er flere brudte løfter, men hvad gør man ikke
for at blive valgt.

Dansk Folkeparti sagde nej til at nedlægge skoler i de to kommende
valgperioder, kommunalreformen skulle først virke. Vi har kæmpet
imod skolelukninger i hele valgperioden, men med alle andre imod os.

Dansk Folkeparti har i kommunalbestyrelsen foreslået enten en vejledende
folkeafstemning eller at beslutningen først træffes efter valget i november
2009. Det blev nedstemt af alle øvrige medlemmer. De turde ganske enkelt
ikke spørge de langelandske vælgere

Langeland har siden 2006 været ledet af en enevældig borgmester og
kommunaldirektør. Desværre har alle øvrige partier stort set gjort som
borgmesteren har befalet. Den eneste opposition har været Dansk Folkeparti,
men vi har holdt hvad vi gik til valg på i 2005 og det samme gør vi i 2009.

Det går vi til valg på, kort fortalt

Børnehaver

Dansk Folkeparti håber at der snart bliver behov for en ny børnehave.
Her ønsker DF at det skal være en naturbørnehave. Det er vigtigt at
børnene kommer ud i naturen og får nye oplevelser.

Skoleområdet

Dansk Folkeparti vil kæmpe for at et flertal ikke nedlægger de 2 resterende
skoler på Langeland udenfor Rudkøbing. Dette kan desværre ske, idet man
får svært ved at skaffe elever til den 220 millioner dyre skole i Rudkøbing
(plus 19 millioner til jordkøb, 25 millioner til veje samt de ting der endnu
ikke er sat pris på). I disse beløb er ikke medregnet
borde, stole og andet inventar, undervisningsmaterialer og lærerlønninger m.v.

Ældreområdet

Dansk Folkepart ønsker forbedringer på ældreområdet, dette gælder både
hjemmeboende og beboere på plejecentre. Vi vil ikke stemme for
nedskæringer, men vil gerne se på omfordelinger til gavn for både ældre
og ansatte. Dette skal foretages i tæt samarbejde med de ansatte hvor alle
personalegrupper inddrages.Samlede neskæringer må ikke finde sted.

Effektivitet

Tænketanken CEPOS har regnet ud at Langeland kommune er nr. 77 på
listen over effektiviteten i landets 98 kommuner. Man har sammenlignet
med Holbæk som er den mest effektive kommune. I tallene er der taget
hensyn til den enkelte kommunes antal af ældre og kontanthjælpsmodtagere
m.v. Så det er en kedelig placering Langeland har. Ifølge CEPOS kan Langeland
kommune spare 90 millioner om året hvis man var lige så effektiv som Holbæk.
I Dansk Folkeparti er vi sikre på at alle yder en 100% arbejdsindsats, men
dette er ikke altid det samme som 100% effektivitet. Lad os så komme i gang
med at forbedre effektiviteten og lad os for en gangs skyld starte i toppen.
Det vil altid være lederne på ethvert plan der har ansvaret for effektiviteten.
For at skabe en bedre effektivitet skal det drøftet med medarbejdere
på alle niveauer.

Turist- og Erhvervsforeningen

Langeland kommune yder et stort tilskud hvert år til Turist- og
Erhvervsforeningen, men befolkningen holdes i uvidenhed om hvad de
laver. I Dansk Folkeparti er vi ikke interesseret i hvor mange møder de
holder og hvor mange messer de deltager i. Vi er kun interesseret i en
ting: Hvad er resultatet af indsatsen. Med andre ord: Hvor mange
virksomheder og nye arbejdspladser har erhvervsforeningen skaffet til
Langeland. Hvor mange ekstra turister har turistforeningen skaffet til
Langeland.

Tilflytning

Dansk Folkepart ønsker yderligere tilflytning til Langeland og vil støtte det
på alle måder.
Vi tror at vore nye borgere flytter til Langeland på grund af vores natur,
rene luft og en forholdsvis rolig tilværelse hvor børnene kan vokse op i nærhed
og tryghed. Hvorfor skulle tilflyttere bygge hus på en pløjemark i Rudkøbing.

Yderområder

I Dansk Folkeparti ønsker vi en styrkelse af vore yderområder. Yderområderne
er blevet nedprioriteret i den nuværende valgperiode. Nu er det på tide at
kommunen gør en indsats i disse områder således at der også kan bo mennesker
i disse områder. Disse borgere er både langelændere og skatteydere.

Vindmøller

Dansk Folkeparti går ind for vedvarende energi. Men Langelands vigtigste
resurce er udover stabil arbejdskraft vores fantastiske natur. Derfor siger
vi nej til landbaserede vindmøller på Langeland. Dette gælder både de 3
kæmpevindmøller man vil sætte op i Lejbølle, men også de 32 møller i samme
størrelse (175 meter til vingespids) som der er foreslået i den kommende
lokalplan for Langeland. Vi ønsker alle vindmøller opsat som havvindmøller.

Lodsvæsen

Sammen med vores folketingsgruppe foreslår vi at der indføres lodspligt for
skibe over en vis størrelse i Langelandsbæltet som årlig passeres af 25.000
skibe. Den russiske olieudskibningshavn Primorsk udskiber årligt over 100
millioner tons olie hvoraf hovedparten passerer Langelandsbæltet. Det er
ikke et spørgsmål om der sker en oliekatastrofe i Langelandsbæltet, men
hvornår.

Offentlige arbejdspladser

Dansk Folkepart arbejder på at der flyttes statslige arbejdspladser til Langeland.
Det første tiltag vi har taget er at Statens Lodsvæsen med 280 ansatte flyttes til
Langeland. Ministeriet har besluttet at det skal flyttes fra København.
Man har foreslået at det skal flytte til et sted mellem Nyborg og Middelfart.
I Dansk Folkeparti har vi foreslået at det flyttes til Langeland hvor man i
forvejen har den største afdeling af det udsejlende lodsvæsen. I Folketinget
har Dansk Folkeparti foreslået at man vil arbejde for en placering på Langeland.

Havn i Spodsbjerg


Dansk Folkeparti på Langeland går ind for en trafik- og udskibningshavn i
Spodsbjerg. Betingelsen er dog at der skaffes aftaler med interesserede
firmaer samt er der kan skaffes en financering til projektet. Der opfordres
til samarbejde med de andre sydfynske kommuner.


Busser på Langeland

Den lokale bustrafik skal overtages af kommunerne som dog får tilskud fra
staten til driften. Vi ønsker en velfungerende bustrafik på hele øen. Der
skal være mulighed for ældre og beboere uden bil at der er en jævnlig
bustrafik på langs ad øen. Dette betyder for os at der skal være hyppige
afgange morgen og eftermiddag når de fleste skal på arbejde/skole og tilbage.
Men også at der mindst er timedrift resten af dagen og afgange om aftenen.
Der skal også være hyppig bustransport i weekenden. Der er trods alt mange
der arbejder i weekenden også udenøs eller skal besøge familie og bekendte.

Sygehus Fyn Svendborg

Dansk Folkeparti på Langeland støtter 100% bevarelsen af akutfunktionen
på Svendborg sygehus og er i jævnlig kontakt med vores folketingsgruppe
om sagen. Det er af stor betydning for den langelandske befolkning at
akutfunktionen bevares for at undgå fraflytning og muligheden for at skaffe
tilflyttere.

Dyrevelfærd

Dansk Folkepart vil styrke indsatsen for dyrevelfærd på Langeland og vil
kæmpe mod dyremishandling. Et af vore meget vidende medlemmer med
mange års erfaring i kampen mod dyremishandling bor i Spodsbjerg
modtager gerne henvendelser og vil undersøge om det er en sag der skal
føres videre.

 Tilbage