Christiansborg, 23. marts 2007
Alternativ Berlin-erklæring fra Mogens Camre.
Erklæringen indgår på linje med andre erklæringer fra medlemmer af Europa Parlamentet og offentliggøres i Parliament Magazines særudgave i anledning af EU´s fødselsdag.
Europas rolle er under pres i det 21. århundrede. Den udvikling, som vi europæere påbegyndte med Renæssancen, har skabt den moderne verden, dens frihed, demokrati, rationelle tænkning og menneskerettigheder, men disse værdier trues konstant af antidemokratiske kræfter indenfor og udenfor EU.
Europa spiller i dag ikke den rolle, vi burde. Vi må have mod til at fastslå, at menneskeheden kun kan udvikle et acceptabelt liv, hvis Vestens værdier og kultur respekteres. Europa kan kun leve i fred, hvis vi kan udbrede frihed og social udvikling til undertrykte folk.
Europa er ikke en stat og skal aldrig blive det. Europa må udvikle sig i frihed og respekt for de forskellige medlemsstater, som må samarbejde uden at opgive deres forskellighed, for at finde originale løsninger på de fælles problemer, som kun kan løses i fællesskab.
Mogens N.J. Camre
medlem af Europa Parlamentet
(Danmark)