Christiansborg 2009
 
 
 
Afslutning – Danmark på rette kurs

Danmark skiftede ved folketingsvalget i 2001 afgørende politisk kurs. Vi tog fat om tidens massive problemer, ikke mindst den hæmningsløse indvandring, som fandt sted i de to årtier mellem 1983 og 2002. Den kurs ønsker Dansk Folkeparti at fastholde og videreudvikle. Ukontrolleret indvandring er en trussel imod ethvert frit samfund, og slækker man på en stram udlændingepolitik, truer man både landets frihed og værdier samt befolkningens tryghed og velfærd.

Indvandring og velfærd er uløseligt forbundet. Ukontrolleret indvandring af udlændinge, der ikke kan eller vil bidrage til det danske samfund, koster uhyrlige summer – penge, der tages fra de velfærdsgoder, som er med til at sikre også de dårligst stillede, de syge, de ældre, de svage og udsatte et godt land at leve i. Desuden er sådanne udlændinge med til at nedbryde de gode værdier og normer, vi har i Danmark. Den mislykkede integration af de mange, der kom hertil i 1980'erne og 1990'erne, bærer ubehagelige vidnesbyrd herom.

Kontrolleret indvandring, hvor veluddannede, dygtige mennesker kommer hertil for med deres arbejdskraft og indstilling at bidrage til landets vækst og udvikling, har haft vores fulde støtte og har det fortsat. De bidrager nemlig til udviklingen af vores velfærdssamfund og ikke til en forarmelse af landet.

Derfor er en stram udlændingepolitik og ægte velfærd hinandens forudsætninger

Blandt de kommende årtiers store og afgørende samfundsopgaver er vellykket integration. Udlændinge i Danmark skal tilpasse sig danske værdier og normer og dansk adfærd. Det betyder blandt andet, at de skal uddanne sig og arbejde. Det er ikke acceptabelt, at middelalderlige samfundsmønstre og kønsopfattelser bringes hertil fra tilbagestående lande og videreføres i Danmark. Derfor skal vi stille krav – krav om, at de lærer sproget, tager en uddannelse og bidrager med deres arbejdsindsats. Og det gælder både kvinder og mænd. Det er ødelæggende for såvel videreførelsen af velfærdssamfundet som integrationen, at der blandt udlændinge er færre uddannede og følgelig færre i beskæftigelse, og at de er overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne.

Ordentlig integration er en nøgleopgave for Danmark

En af tidens store udfordringer er at bevare og udvikle den velfærd, der kendetegner Danmark. Vi er et tolerant og omsorgsfuldt folk, som har solidaritet som en kerneværdi. Det er helt særegent, at det store flertal i befolkningen er klar til at betale langt over halvdelen af deres indkomst i skatter og afgifter alene med det formål at sikre, at alle eksempelvis har lige adgang til lægehjælp og pleje, og at opretholde vores sociale sikkerhedsnet. Danskernes parathed til via skatterne at bidrage til medborgere, der har dårligere økonomi, ringe eller ingen uddannelse, og til sociale situationer, der medfører behov for offentlig hjælp, er enestående.

Det skal vi bevare, vedligeholde og videreudvikle. Danmark er på rette kurs, men der er meget endnu, der kan gøres bedre. Vigtige områder som social- og sundhedspolitik, omsorgen for syge og handicappede og omsorgen for ældre medborgere, folkeskolen og uddannelsessystemet kræver opmærksomhed og løbende forbedringer. Det samme gælder miljø og energipolitikken, der skal sikre, at vi både overdrager et renere og miljøansvarligt samfund til vores efterkommere, og at der skabes og skaffes den stabile og sikre energiforsyning, der skal til for at sikre og vedligeholde driften og væksten. Her har vi et vågent øje på ikke at bringe Danmark i afhængighedsforhold til enkelte lande eller lande-grupper, for eksempel i forhold til arabisk olie og russisk gas.

Vi har også i en lang årrække frem en stor opgave med at udvikle den offentlige sektor, således at det bliver et udfordrende og udviklende sted at arbejde, og således at sektoren kan tiltrække og fastholde de bedste hoveder og hænder. Det er nødvendigt for løbende at vedligeholde og udvikle velfærdssamfundet.

Landdistrikter og yderområder har vores udelte og positive opmærksomhed. Adskillige medborgere bor på landet og i yderområder, og selv om beslutningerne ofte tages i byerne, skal politikere aktivt medvirke til at mindske skævvridningen af samfundet mellem by og land. Det gælder på områder som færgeruter og øvrig infrastruktur samt med hensyn til den stribe af serviceydelser, som byboerne tager let adgang til for givet – eksempelvis lægehjælp, postbesørgelse og lignende.

Også den internationale udvikling kræver den største opmærksomhed fra danske politikere. De vestlige folkestyrer er ikke opstået af sig selv. Den vestlige kultur er enestående i global sammenhæng. Vores politiske kultur har historiske rødder, der har udviklet nationer og demokratier, der – trods alle ufuldstændigheder – generelt giver befolkningerne den bedst mulige adgang til at udfolde sig, opnå egen lykke, og forme deres egne liv. Demokratiet og nationen har værnet om den enkeltes velfærd, tryghed og frihed. I Europa ser langt de fleste borgere deres eget land, og ikke EU, som rammen om deres liv, sikkerhed og velfærd.

Vi ønsker Danmark bevaret dansk. Vi ser det som helt afgørende at sikre de demokratiske nationers selvstændighed og egenart, at styrke befolkningernes selvbestemmelsesret og hele tiden bidrage aktivt til den demokratiske, økonomiske og sociale udvikling i verden. Velstand, viden og økonomisk fremgang er blandt de bedste midler mod udvikling af diktaturer – og frihed og fred er den bedste garanti for udviklingen af velstand, viden og økonomisk fremgang. Kun ved utrætteligt at arbejde for udviklingen af alle lande, kan ødelæggende folkevandringer, kultursammenstød og krige formindskes.

Et af de vigtigste værktøjer i vores folkestyre er stemmesedlen på valgdagen. Men mange borgere ønsker også at gøre deres indflydelse gældende mellem valgene. Det kan man gøre ved at deltage i samfundsdebatten, ved at være med i interesseorganisationernes arbejde eller ved at tilslutte sig et politisk parti. Vi opfordrer alle, der har interesse for udviklingen i Danmark, til at benytte disse muligheder. I de senere år har mange valgt at tilslutte sig Dansk Folkeparti og har her fundet et godt forum, hvor man mødes, debatterer og samarbejder.

Med dette arbejdsprogram har vi forsøgt at redegøre for størstedelen af de vigtige indsatsområder, som partiets folketingsgruppe vil beskæftige sig med. Men vi kan ikke gennemføre tingene alene. Derfor er vi også – helt som hidtil – parate til i konstruktivt samarbejde med andre partier at yde en engageret indsats for det danske folk.

Vi tager ansvaret og arbejder for samfundet

Dette er Dansk Folkepartis tredje arbejdsprogram. Det oprindelige udkast var kortfattet og blev skrevet i hast i forbindelse med Dansk Folkepartis stiftelse i 1995. Det første egentlige arbejdsprogram kom til i 1997, mens det andet arbejdsprogram blev vedtaget af folketingsgruppen sommeren før det historiske folketingsvalg i 2001. Nu foreligger Dansk Folkepartis tredje arbejdsprogram som vedtaget af folketingsgruppen.

Dansk Folkepartis Arbejdsprogram må ikke forveksles med Dansk Folkepartis Principprogram, som indeholder Dansk Folkepartis helt generelle, overordnede principper – partiets fundament – og som ikke påtænkes ændret.

Arbejdsprogrammet, derimod, indeholder klart definerede forslag til de nærmeste års udformning af Danmarks politik og er dermed det daglige arbejdsredskab for Dansk Folkepartis folkevalgte tillidsfolk – hvad enten disse varetager partiets interesser i Folketinget, i Europa-Parlamentet, eller i regionsråd og kommunalbestyrelser.

I forhold til Dansk Folkepartis seneste arbejdsprogram fra 2001 er der sket markante ændringer. Dette skyldes det glædelige faktum, at en meget lang række af de forslag, der indeholdtes i 2001-arbejdsprogrammet, nu er gennemført og dermed er blevet en del af lovgivningen eller praksis her i landet. Det er et tydeligt bevis på, hvor stor betydning det fik for Danmark, at Dansk Folkeparti efter valget 2001 blev regeringens parlamentariske grundlag.

God læselyst og venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

 Tilbage
 Print