Årsmødet 2011
Dette årsmøde var traditionen tro meget spændende og medrivende. Det blev igen holdt i Herning Kongrescenter midt i Herning City. Det er et spændende center, med rig mulighed for at gå rundt og strække ben og falde i snak med gamle og nye bekendte. Og bekendte dem bliver der flere og flere af, jo oftere man kommer med, og det er sjovt at se folk, der kommer tll årsmøde det ene år efter det andet. Ja man ser næsten frem til det næste, inden det man er igang med er ovre.
Jeg har i LOKALbladet nr. 3/ december 2011 beskrevet årsmødet lidt mere detaljeret, end jeg vil gøre det her. Det skal jo ikke være sådan, at man begynder at snakke om, at "nu skriver han det samme een gang til - igen".
Jeg vil anbefale vore medlemmer at melde sig til årsmødet. Alle medlemmer har adgang som gæster, men man skal være registreret og tilmeldt i forvejen. Det bliver annonceret i Dansk Folkeblad i løbet af sommeren og tidspunkt for årsmødet i år er weekenden 15. og 16. september.
På den kommende generalforsamling i marts kan man stille op til valg som delegeret til årsmødet 2012. Vi har ca. 9 delegerede som skal vælges + byrådsmedlemmet og formanden som er selvskrevne delegerede. Forskellen på at være almindelig gæst og det at være delgeret er, at som delegeret har man stemmeret ved afstemninger og derudover har man taleret fra talerstolen, hvilket almindelige gæster ikke har.
Der er vist lidt billeder fra årsmødet nedenunder.
Aksel Nielsen
Formand